Den organiske tangentleg

Jazz. Selv om både Fats Waller og Count Basie og andre legender fra jazzens urtid lejlighedvis boltrede sig ved orglet, ja, så var det jo salig Jimmy Smith, der fra midten af 1950erne satte dagsordenen for orgeljazz som en regulær stilart.

Med ham sneg det store hammondorgel og dets talrige muligheder sig ind i jazzuniverset, og tangentspillere kunne med fodpedal-basspil, diverse udtræk og en roterende Leslie-forstærker formidle den på én gang mekaniske og - ikke mindst - organiske lyd. Hvis de da ellers kunne tæmme det store instrument.

På den hjemlige scene er der gode folk, der har bidraget til at gøre hammondorgel-jazz til en tidløs ting. En veteran er John Uldall, der har spillet alle former for musik og bibeholdt en usvækket kærlighed til jazz. På denne nyudgivelse er han helt alene ved tangenterne - primært med egne kompositioner. Udtrykket kan virke lidt tyndt, indtil man lige opdager, at det er en ægte spillemand, der sidder ved tangenterne.

Dansk jazz' mest synlige hammondorganist er Kjeld Lauritsen, der ubesværet spiller »klassisk orgeltrio« med guitaristen Per Gade og trommeslageren Anders Holm - og med egne værker og standards. Det swinger flot, om end funk­numrene kan virke en kende for bastante.

Og skulle man lige mangle lidt farverigdom og fandenivoldskhed, ja, så må man tage til Århus, hvor Rasmus Stenholm huserer. Hans debut-CD rummer studieoptagelser med en septet med guitaristen Jens Christian Kwella og live-optagelser fra den hedengangne Jazzbar Bent J. med en kvintet med tenorsaxofonisten Tomas Franck. Og Rasmus Stenholm er bare mand for at holde gryden i kog med sit herligt råswingende tangentspil. 

Rasmus Stenholm: »For Those About To Roll«
LongLife Records LLR 0901

Kjeld Lauritsen: »Hammond Time« Music Mecca CD
5068-2

John Uldall: »På egen
hånd« Ulli Record 1017