Hvad er det, der ligner en genvej, men er verdens største omvej?
Svaret er X Factor. Programmet, som kan løfte en stemme op blandt stjernerne, og som kan gøre et ansigt lige så kendt som Simon Kvamms eller Lady Gagas - på nul komma fem.
Men der er en hage. For i langt de fleste tilfælde forvilder vinderne sig sidenhen ud i musikalsk ingenmandsland med det tunge X Factor-mærkat over nakken, mens medie- og publikumsinteressen bare falmer.
Martin hedder en af vinderne fra de tv-transmitterede popkonkurrencer, som først triumferede og siden måtte sande, at vejen til en seriøs musikkarriere kun besværliggøres af sejren, og at underholdningsindustrien æder sine egne børn.
Læs interviewet: »X Factor var mit los i røven«
Nu er det så 32-årige Thomas Ring, der med debutalbummet »Wrong Side of The Daylight« forsøger at undgå at blive endnu et tragikomisk offer for X Factor, som han vandt i 2010 i et fyldt og ekstatisk Parken. Og han VIL tydeligvis være kunstner i egen ret og eget navn.
»En sangskriver opfylder sin drøm«, står der øverst på pressemeddelelsen, som behændigt trækker ham væk fra rollen som den lidt ældre fyr, som sidste år sang skridsikre covere i prime time, og som tillige lister seriøse inspirationskilder som Bruce Springsteen og Kim Larsen.
»Wrong Side Of The Daylight« viser da også, at Thomas Ring kan skrive sange, og højdepunktet er lukkeren »Valentine«, som er en romantisk svungen sag, hvor fingerspillet akustisk guitar og sarte tangenter løber sammen i et omkvæd, som løfter og udvider sangens rum.
Se billederne: Hvad blev der af X Factor-stjernerne?
Her er mindelser om fine singer-songwritere som Damien Rice og Tom McRae, og det er klart i den afdæmpede afdeling, Thomas Ring bør satse. Hans stemme har nemlig en følsom, let metallisk klang, som står sig godt uden fart og poprocksovs.
Det er der dog lovlig meget af på albummet, og sigende er åbneren, »Break The Silence«, der lig mange af de øvrige numre gemmer på en udmærket popmelodi, men leveres i en upersonlig sound. Det lyder simpelthen som 1.000.000 andre poprocksange, og selvom sangen - og flere af dens kloninger - nok skal ramme radioerne, så er det »Valentine«-vejen, som fører ud af forglemmelsen - og væk fra X Factor-skiltet.
Det ville være vidunderligt, hvis det lykkedes. Debutalbummet tager et par små skridt i den rigtige retning. Frem ad verdens længste omvej.
