Det er en af den slags ansigter, som indgyder ro i selv den mest rastløse sjæl. Et blidt blik over en blødt rundet næseryg, et mildt drag om munden og en på én gang følsom og flegmatisk udstråling.
Og over det hele ligger noget, der ligner et tyndt lag sminke.
»Ja, jeg kommer lige fra nogle filmoptagelser. Jeg spiller en morfar. Det er jeg også i virkeligheden, så det er vel meget passende,« siger han og rækker hånden frem til hilsen.
Niels Skousen er 66 år og har spillet med i talrige film og massevis af TV-dramatik. »Paradis retur«, »Sort høst«, »At kende sandheden« og »Landsbyen«, for nu at nævne nogle få titler.
Og så er der sangskrivningen, som har foldet sig smukt ud på to stærke og stærkt roste plader - »Dobbeltsyn« og »Daddy Longleg« fra 2002 og 2006 - og på mandag udkommer opfølgeren »Lyt til din coach«.
Men ser man nærmere på Skousens sangskriver-CV, er der larmende tomt fra 1980 og hele 22 år frem. Noget af et hul.
»Det er rigtigt og også ret voldsomt for mig at tænke på. Men det var som om, jeg faldt ud af tiden. Jeg stod dér med al min bagage fra hippietiden, og det passede slet ikke til 1980erne og 1990erne. Jeg var simpelthen out of time, og når jeg stillede op til koncerter med spektakulære shows og sært scenetøj, så var det helt ved siden af i forhold til punken og new waven, der var det nye, og som på alle måder lå langt fra det, jeg blev opfattet som. Følsom, inderlig, den slags.«
