At danske jazzmusikeres udfoldelser altid har stået i skyggen af de landvindinger, der er blevet foretaget på den anden side af Atlanten, har lignet en indgroet fordom. Og at danske musikere ydmygt har måttet se til, når amerikanere slog sig ned i det danske og førte sig frem ude på scenerne, er også en sandhed med modifikationer.
Heldigvis ser det ud, som om vi er kommet ind i en god stime med bemærkelsesværdige genudgivelser, der dokumenterer de faktiske forhold. Og det er på alle måder berigende og opløftende.
Selskabet Little Beat Records, som består af en lille samling af entusiaster, er gået i gang med en CD-serie med alle pianisten Leo Mathisens jazz-indspilninger. Volume 2 - med optagelser fra årene 1938-40 - har netop set dagens lys, og nok engang er de historiske og diskografiske informationer på omslaget af unik karakter, og dertil har den fremragende lydtekniker Jørgen Vad sørget for, at størstedelen af musikken lyder, som om den var indspillet i går. Solid swingmusik krydres med kuriøse indslag, eksempelvis lægges der ud med »Stakkels lille klovn« med refrænsang fra smørtenoren Helge Rungvald. Og hen ad vejen kan man nyde andre tidstypiske vokalister som Grete Hemmeshøj, Sonja Steincke og sågar den navnkundige Elsa Sigfuss, der blandt andet byder på en dansk version af »Music Maestro Please«.
Ægte jazz er dog ingen mangelvare, her er mesterligt klaverspil af Leo Mathisen, og en let ramponeret radiooptagelse med hans hårdtswingende orkester - med den fornemme tenorsaxofonist Henry Hagemann. Helt sensationelt står de indspilninger fra New York, som jazzbaronen Timme Rosenkrantz forestod. Et hold af tidens bedste amerikanske musikere spiller arrangementer af Leo Mathisen, inklusive hans smukke komposition »Is This To Be My Souvenir« med sangerinden Inez Cavanaugh. Og så er der endelig optagelser fra 1940 med den glimrende amerikanske sangerinde og trompetist Valaida Snow, der sammen med tenorsaxofonisten Winstrup Olesen og hans Swingband, inklusive Leo Mathisen, blandt andet byder på førsteindspilningen af »Take It Easy«.
Little Beat Records udsendte for et par år siden en fremragende CD med et af besættelsestidens bedste jazzorkestre, Harlem Kiddies - med de to brødre, altsaxofonisten Jonny Campbell og guitaristen Jimmy Campbell. Nu kommer fortsættelsen, der - bortset fra et enkelt nummer fra 1962 - dokumenterer de to brødres bedrifter i begyndelsen af 1950erne. Og det er ret forbløffende. Ja, det er nok de færreste, der har vidst, at der på det tidspunkt i Danmark blev spillet bebop med en sådan autenticitet og kvalitet. Jonny Campbell Sextet byder kort sagt på musik med rødder hos de store stilskabere, Charlie Parker og Dizzy Gillespie, og ikke mindst spiller altsaxofonisten Jonny Campbell sprudlende og progressivt - med trompetisten Gotfred Sørensen som kompetent blæser-sekundant. En del numre er privatoptagelser fra Restaurant Prater på Nørrebro, overvejende af acceptabel lydkvalitet. Lidt monotoni kan lure hen ad vejen, men på den anden side sørger en af dansk jazz' bedste trommeslagere nogensinde, William Schiöpffe, for det usvigelige drive, ligesom det også er godt at lytte til pianisten Bent Axen, der i det følgende årti kommer til at præge den nye danske jazzscene.
Også det er der bevis på. I pladeselskabet Universals skumle kældre er der fundet masterbånd til nogle totalt uopdrivelige LPer fra første halvdel af 1960erne. De er nu blevet til CDer - desværre blot med ukommenteret gengivelse af de originale noter, men med masser af spændende musik. Bl.a. fra Jazz Quintet 60, der ud over Bent Axen rummer trompetisten Allan Botschinsky, tenorsaxofonisten Niels Husum, bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen og trommeslageren Bjarne Rostvold. Da Master Fatman for nogle uger siden i M/S satte fokus på et par genudgivelser med sangeren Pedro Biker, omtalte han CDen med Jazz Quintet 60 som »måske det bedste danske jazz-album nogensinde«. Og det er vanskeligt gå i rette med, for det er et fantastisk album. Hvis man gik og troede, at ny dansk jazz i 1960erne var en tynd kop te, så er det tid til revision. Nyd især den alt for oversete Niels Husum, der formulerer sig både flagrende og tørt, men samtidig utroligt intenst og struktureret, og lyt til den blot 17-årige NHØPs fremadrettede og organiske spil samt til det dynamiske, reflekterende og igangsættende trommespil fra den på én gang meget anerkendte og alt for underkendte Bjarne Rostvold. Det er hardbop af bedste skuffe.
NHØP og Rostvold er også med på en genudgivelse med vibrafonisten Louis Hjulmand. De tre musikere spiller sublim kammerjazz, meget intimt, meget fortroligt og meget personligt. Louis Hjulmand har virkelig mange nuancer i sit spil, ja, i balladen »Angel Eyes« er det nærmest hviskende, mens det i »On Green Dolphin Street« så ubesværet får musikken til at danse af sted. På fire numre overtager guitaristen Lars Blach kapelmesterrollen. Også han leverer et velformuleret og velklingende spil, og i det hele taget lægger man øre til fire musikere, der både individuelt og kollektivt skaber jazz af fineste karat. En genudgivelse der i sjælden grad er værd at værdsætte.
Leo Mathisen: »Leo Mathisen Volume 2. 1938-40. Leo's Idea«
Little Beat Records
Jonny Campbell: »Jonny Campbell Sextet. Volume 1. 1951-62«
Little Beat Records
Jazz Quintet 60: »Fontana Presenting Jazz Quintet 60«
Fontana
Louis Hjulmand: »Fontana Presenting Louis Hjulmand«
Fontana
