Den evige treenighed

Der er friske og forskelligartede bud på den "klassiske" triojazzstil fra den debuterende pianist Zier Romme Larsen og den velsammenspillede trio, Reverse

Trommeslageren og komponisten Terkel Nørgaard er ankermand i trioen Reverse. Foto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere

Zier Romme Larsen

Zier Romme Larsen

**** (4/6)

Fiol Sessions (10’’ vinyl LP)

 

Reverse

Museum

***** (5/6)

DME (12’’ vinyl LP)

 

Hvad strygekvartetten er for den klassiske musik, er klavertrioen – klaver/bas/trommer – for jazzen: En totalt etableret form og fortsat en voldsom udfordring .

Jazztrioens førsteudgave lader sig næppe spore, men gennem 1950erne tog den form og fik identitet via pianister som Oscar Peterson, Erroll Garner, Bud Powell og Red Garland. Senere blev det folk som Bill Evans og Keith Jarrett, der satte nye og inspirerende fingeraftryk på den musikalske treenighed.

Og klavertrioen lever i bedste velgående, også blandt unge danske jazzmusikere, herunder en af disse års kometer, 24-årige pianist Zier Romme Larsen. Han har vakt berettiget opsigt med sit virtuose og autoritative håndelag, og helt naturligt pladedebuterer han i eget navn hos Fiol Optik, hvis entusiastiske ejer, Brian Rindom Larsen, har lagt sit butikslokale til indspilningen. Resultatet er en »klassisk« 10-tommer-LP, hvor de to pladesider er optaget henholdsvis uden og med publikum.

Zier Romme Larsen hører til den enklave af unge musikere, der spiller helt efter de gamle traditioner, og selv om pianisten er ophavsmand til albummet seks numre, så er de alle af jazzstandardformat og relativt melodiske. Ligeledes giver Zier Romme Larsen – i kraft af sine elegante formuleringer og sit solide drive – en frisk opdatering af Oscar Peterson-stilen. Og det er jo ikke så dårligt. For det swinger!

Zier Romme Larsen bliver ledsaget af den herboende norske trommeslager Snorre Kirk, og af den purunge bassist Felix Moseholm, som også – både som akkompagnatør os solist – fastslår sin status som jazzkomet.

Nu behøver jazztriokunsten jo på ingen måde at være traditionsbundet. Den kan være langt mere grænsesøgende og på mange måder ligestille de tre musikere. Til fornyere af formatet hører amerikanske The Bad Plus og australske The Necks, og dertil kommer danske Reverse, som igennem seks år er blevet ledet af trommeslageren og komponisten Terkel Nørgaard. Han har allieret sig med pianisten Søren Gemmer og bassisten Jesper Thorn, og trioen udsender nu sit andet album – på vinyl.

Umiddelbart er der ikke tale om musik, der swinger i gængs forstand. Men det betyder ikke, at musikken ikke bevæger sig, for det gør den så sandelig. Her er bare lidt mere rum, lidt mere tid og lidt mere nysgerrighed med hensyn til at udforske og videreudvikle tonerækker, farver og puls.Reverse’ musik rummer temaer eller skitser og deraf følgende ekskursioner, spændinger, gentagelser og forskydninger, baseret på en uophørlig indbyrdes inspiration. Og uanset hvad der sker, forlader trioen ikke sit påfaldende melankolske univers.

Der kan være dage, hvor den type musik ikke lige fænger. Men heldigvis også dage, hvor man kan fordybe sig i vinylens rotation og det tilhørende tonale output.