De Underjordiske træder ud i lyset

Debuterende kvintet byder sig på overbevisende manér til som nyeste seriøse skud på den danske syrerock-stamme.

De Underjordiske. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

De fleste danskere har nok hørt om Krølle Bølle. Men har de også hørt om de underjordiske? De små menneskelignende væsener, der ifølge oldgammel bornholmsk mytologi lever i klippeøens gravhøje?

Jeg tror det ikke. Men det kommer måske til at ændre sig. Jeg spår i hvert fald en stigning i antallet af Google-søgninger på De Underjordiske i den kommende tid. Og det hænger alene sammen med »Ind I Flammerne«, det glimrende debutalbum fra det danske rockband af samme navn.

Bandnavnet er aldeles velvalgt. For selv om kvintetten ikke som sådan dykker eksplicit ned i bornholmsk mytologi, så er tekstuniverset på disse ni skæringer i høj grad gennemsyret af mytologiske figurer og naturens rasen: Her er elvere, ulve, flammer, vulkaner, næb, klør, skygger og død i lange baner.

Ja, det lyder næsten kultisk, men rent musikalsk er alle med et bankende rockhjerte inviteret med. Der er nemlig tale om en flot svunget og ret så iørefaldende omgang dansksproget syre-rock, der nok står solidt på skuldrene af beslægtede Spids Nøgenhat, men som samtidig, især på et nummer som den stærke »Hvis Du Forstod«, trækker veksler på amerikanske The War On Drugs’ dronende stadion-kraut.

Forbillederne er med andre ord til at få øje på, men man kan immervæk ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, og selve sammenstillingen af det 60er-flagrende med noget 80er-grandiost lyder i disse ører i sig selv ret besnærende.

Især når den er så godt udført som tilfældet er her. For selv om der er muskuløs tyngde i samspillet, og guitarerne gløder som flydende lava, så formår De Underjordiske også at binde sangene op på nogle melodier, der heldigvis ikke drukner i syrepottens batik-farvelade.

Mytologisk reservat

På tekstsiden projicerer forsanger Peter Kure – tænk en ung Peter Belli på svampetrip i skoven – nogle udsyrede billeder op på den indre fladskærm: »Jeg bygger et tempel i dit sind,« hedder det f.eks. på »Tempel«, inden han afslører sine besidderiske intentioner: »Når det står færdigt, lukker jeg ingen ind«.

Eller på som på »Sultne Ulve«, hvor han – som en erotisk urkraft? – synger »tag mig med ned på bunden af det dybeste ocean / lad mig drukne dig i lava fra min vulkan«.

Det giver – indrømmet – ikke meget konkret mening i forhold til virkeligheden i Danmark anno 2015. Til gengæld tegner teksterne konturerne af et fælles mytologisk reservat, som sjældent besøges i den dansksprogede rockmusik. Og det giver De Underjordiske deres eget unikke ståsted på den danske musikscene lige nu.

Hvem: De Underjordiske.

Hvad: »Ind I Flammerne«, Get Your Ass To Mars.