Originalitet og udvikling plejer at være to ting, som musikkritikere lægger stor vægt på. Den svensk-danske trio Lust For Youth tikker dog kun en enkelt af de bokse på deres glimrende femte album »Compassion«. Drønende originale kan man ikke beskylde dem for at være. Dertil er inspirationen fra 80ernes store synthpop-grupper som New Order, Depeche Mode og Pet Shop Boys for åbenlys.
Til gengæld har de udviklet sig helt enormt: fra et klaustrofobisk lo-fi-støjet en-mands-projekt til en strømlinet synthpop-trio med åbenlyse dansegulvsambitioner på 2014s »International«.
Det er denne transformation, der når sin foreløbige kulmination på »Compassion«. Her er det som om, at trioen bestående af sanger Hannes Norrvide, Loke Rahbek og Malthe Fischer på alle punkter er blevet både bedre og skarpere på, hvad det er, de vil: Lyden er større, synthesizerne skinner mere, rytmerne pumper hårdere, Norrvide synger bedre, sangene er ekstremt velskrevne.
Den monumentale »Stardom« åbner på smukkeste vis med sit rumklangs-glinsende synth-tema, inden vi rammer dansegulvet på numre som »Limerence« og »Sudden Ambitions«. Højdepunktet er dog »Better Looking Brother«, hvor Malthe Fischers syntetisk ringlende guitartoner blander blod med et track, der både i rytme, produktion og vokal omgående sender tankerne i retning af New Order anno 1985. Ikke det værste sted at blive sendt hen.
Jo, fortiden spøger hele tiden i musikken. Men Lust For Youth er alligevel mere end summen af deres forbilleder. For selvom de er store stilister, evner de også at vække følelser. De har rødder i undergrundsscenen omkring spillestedet Mayhem i Nordvest, men samtidig er deres logo og visuelle æstetik fuld af referencer til slikkede, dekadente fashion-brands som Versace og Louis Vuitton. Og deres Twitter-konto er så parodisk selvfed, at man kun kan læse den som en humoristisk meta-kritik af tidens oppustede selvfremstilling på sociale medier.
Det er denne subversive understrøm i deres virke, der er med til at give alle de flotte flader nogle tiltrængte brud. Og måske i virkeligheden er deres mest originale bidrag.
Ikke ren pastiche
Lust For Youth er dog ikke ene om deres 80er-fascination. Den beslægtede duo First Hate benytter sig af rigtig mange af de samme virkemidler på deres stærke anden EP, »The Mind Of A Gemini«. Især forsanger Anton Falck Gansted lægger sig med sin mørke følsomme klang tæt op ad en Dave Gahan fra Depeche Mode.
Alligevel går der aldrig rendyrket pastiche i den. Dels fordi der er tale om seks virkelig velskrevne sange med krystalklare melodiske kvaliteter. Dels fordi First Hate arrangerer med stor opfindsomhed og er smarte nok til at lade 80’er-lydene løbe sammen på nogle måder, der er mere moderne på numre som »Warsawa« og højdepunktet »Trojan Horse«, der lyder som Duran Duran produceret af The Knife eller noget i den dur. Og helt ærlig: Den slags er der også en vis form for originalitet i.
Hvem: Lust For Youth. Hvad: »Compassion«, Sacred Bones Records.
Hvem: First Hate. Hvad: »The Mind Of A Gemini«, Escho.
