I hip-hop-genren er angreb ofte det bedste forsvar. Som rapper er det ikke nok at fremhæve sit eget overlegne flow, sin egen bugnende bankkonto eller sine egne lækre (sex-) partnere. Modstanderens tilsvarende skal samtidig jordes.
Hos den danske hip-hop gruppe Benal, der består af rapperen og tekstforfatteren Benjamin og produceren Albert, fornemmer man dog fra første færd sprækker i panseret, som når Benjamin allerede på introen til debutalbummet, »Nu«, rapper: »Jeg husker første gang jeg fik mig en fan / og jeg troede det var for sjov fordi jeg ikke er en champ«.
På »Genert« tigger fortælleren om at få gengældt sine følelser. »Kan du lide mig« spørger han fire gange kvinden, der svarer, at han må skrive tilbage, når han er blevet voksen. Dét er forfriskende, når andre rappere ofte kører i macho-selvsving i forsøget på at fremstå som de hårde drenge.
Musikalsk er »Genert« også én vinder blandt mange. Et keyboard skifter mellem mutte toner og begejstret snurren, mens fortælleren veksler mellem skuffelse og forhåbninger. Omkvædet er fuld af overraskende lyde, fra den tilbedte kvindens selvsikre smæld med læberne til de hylende bremser på en bil, der skrider på den glatte grund.
Dæmpet resignation
På »Jeg Har Brug For Fin Vin Og Du Har Brug For At Være Sødere« er Benjamins fortæller blevet vraget af af endnu en kvinde. I stedet for offentligt at ydmyge hende, sådan som den populære canadiske rapper Drake har gjort med sine eks-kærester, er det en dæmpet resignation, man finder hos Benal: »Du talte om at gå til du gik / jeg er stille og roligt blevet venner med dit hånlige blik«.
Hvis albummet har en hæmsko, er det den lidt for velkendte tilgang til omkvæd på »Kniv«, »Jeg Venter« og »Det Blæser Op«, hvor det blot er en opklippet og vokalmanipuleret frase, der gentages.
Sammenlignet med gruppens foreløbig tre ep’er byder »Nu« på flere gæsteoptrædener, og de opliver mange af sangenes omkvæd. De diskrete trompeter giver »Sprog« en snert af jazz, som kun forstærkes af sangerinden Katinkas røgede stemme, »Du Har Aldrig Savnet Nogen« trækker gruppens elektroniske element i retning af en medrivende blanding af dunkende house og hektisk rap, mens Bashir Billow leverer et lyst, androgynt omkvæd, der lyder, som om det er inspireret af den amerikanske sanger Shamir. Både dét klub-venlige nummer samt features fra Suspekt på »Fri« og »Tatovering« kan forhåbentlig være med til at give Benal det bredere gennembrud, gruppen så åbenlyst fortjener.
Hvem: Benal
Hvad: »Nu«, Playground
