Dansk Souludslip

I alternative musikkredse på Vesterbro og omegn er guitarist Jacob Funch (I Got You On Tape m.fl.), bassist Jakob Millung (Moi Caprice plus det løse) samt Tobias Buch Andersen på keys og vokal (Maborosi) bestemt velkendte navne.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Men en decideret supergruppe kan man næppe kalde deres musikalske samkonstruktion The Late Great Fitzcarraldos - dertil har de simpelthen solgt for få plader. Til gengæld er deres »normale« bands blandt de mest interessante, vi har at byde på herhjemme. Og i særdeleshed er Buch Andersen en glimrende frontmand. På denne trioens første udspil, en EP med fire lovende numre, møder vi ikke mindst toner fra halvfjerdsernes loungecroon, tresser/halvfjerdser soul og et gran mere nutidig pop. Resultatet er slet ikke ueffent, og der synes at være et uforløst potentiale til stede, og senere på året udsender de udvalgte tre da også en fuldængde langspiller. Indtil da må vi nøjes med at hygge i lidt for monotone musikalske klæder, der forhåbentlig bliver mere markante, mere volum-iøse, vulgære og i grunden alt, alt for meget.