Dansk rock lever! (og vejen frem er autotune)

Ideen om at spille i et rockband lever stadig videre i den danske musikundergrund. Der er bare blevet længere imellem, at nogle bobler op med noget, der både føles friskt og tilnærmelsesvis originalt. Tre nye plader gør forsøget på forskellig vis.

Det danske band Dør nr. 13 er klar med debut-EP. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

I sidste måned kunne Steppeulvenes skelsættende debutalbum »Hip« fejre 50-årsjubilæum. Et vemodigt hurra for det. For rockmusikken er alt andet lige blevet en moden m/k, der ikke bare har lagt sin vilde ungdom bag sig, men også for længst har passeret sit både kunstneriske og kommercielle peak.

Ikke desto mindre lever ideen om at spille i et rockband stadig videre i den danske musikundergrund. Der er bare blevet længere imellem, at nogle bobler op til overfladen og for alvor rammer endsige slår igennem med noget, der både føles friskt og tilnærmelsesvis originalt.

Men tre nye bud på dansksproget rock anno 2017 gør forsøget på forskellig vis.

Første levende billede er sekstetten Fribytterdrømme, der på deres andet album, »Superego«, giver deres ellers rimeligt genretro take på 60ernes psykedeliske rock en tiltrængt overhaling. Forsanger Lau I.V. Pedersen synger ganske vist stadig nasalt og med lange, vrængede vokallyde som en anden Eik Skaløe. Men rundt om ham åbner Fribytterdrømme nu tidslommen med en mere moderne produktion udført i samarbejde med Rune Rask fra Suspekt.

Udviklingen er tydelig på numre som »18.09.1986« og »Pteranodon«, der begge rammer et mere koncist og tungt drive, men som samtidig løftes af Rasks mere moderne produktionsdetaljer. Mest radikal er dog »Søg det højeste«, hvor Pedersens psykedeliske drømmesyn forløses i sortrandet, technoid electropop et eller andet sted mellem New Order og Depeche Mode.

Andre steder går der 70er-Pink Floyd i den på den majestætiske »De Elysianske Mysterier«, mens de på den gnistrende »Verden ender for dine fødder« lyder mere henad Primal Scream. Der er en beundringsværdig spændevidde og lyst til at krydse fortidens overleverede former i flere af de her nye sange. Nu er spørgsmålet bare hvilket band, Fribytterdrømme har lyst til at være.

Samme spørgsmål kan man stille kvintetten Dør nr. 13, der sidste år vandt Karrierekanonen og nu er klar med debut-EPen »Kriger uden vaaben«. Her lægger bandet sig på flere måder i slipstrømmen af The Minds Of 99 – især forsanger Lasse Storm har i både stemme, tekst og melodiføring en del ligheder med Niels Brandt fra Minds (der da også har været inde over som producer), ligesom bandet også kollektivt rammer noget af den samme højoktane energi.

Så ja, hvis man har lyst til et mere rocket alternativ til Minds, er Dør nr. 13 bestemt værd at tjekke ud. Samspillet slår gnister, de spiller med fremskudt bryst og stålsat overbevisning, og på sange som »E45« viser de, at de kan skrive gode, refrænstærke rocksange, der i en anden tid havde været selvskrevne til P3-rotation. Til gengæld trækker det ned, at de på »Hospital« ripper Oasis’ »Shakermaker«, og på »Emma« løfter temaet fra Lars H.U.G.s »Elsker Dig For Evigt« på så åbenlys en facon. Dropper de lånene og spiller deres kort rigtigt, kunne Dør nr. 13 dog godt gå hen og blive Danmarks næste store rockband.

Det bliver First Flush til gengæld aldrig. Og det synes så sandelig heller ikke at være det fynske bands ambitioner. Tværtimod. Her handler det om at prøve ting af, eksperimentere og finde sin egen sti. Og den slags honoreres som bekendt sjældent af masserne.

Til gengæld er der for den nysgerrige lytter guld og grønne skove at hente på gruppens andet album »FUWA«, udsendt på det uafhængige selskab Visage. Her støder følsom naturpoesi, støj, akustisk klimpren, smukke horn og ekspansive, lyriske sangstrukturer sammen med den slags heftigt autotunede vokaler, man normalt hører hos populære rappere som Sivas.

Det er et både overraskende og originalt greb, som dels fungerer som et tiltrængt opgør med rockens indbyggede autenticitetskrav, dels kaster nogle afsindigt smukke og herligt fremmedartede »rock«-sange som »Kilderne« og »Rosenkammer« af sig. Et slags musikalsk parallelunivers med sin helt egen fugtige nordiske fauna, der viser, at det – trods alt – stadig er muligt at vinde nyt land, hvis bare evnen og viljen til at søge er stor nok.

Hvem: Fribytterdrømme Hvad: »Superego«, Tabu Records/Universal

Hvem: Dør nr. 13 Hvad: »Krigere uden vaaben«, Langt Ude Records

Hvem: First Flush Hvad: »FUWA«, Visage