Dansk hiphops følsomme blærerøve

Der står alkohol, drugs og damer på menuen, når Ukendt Kunstner beretter fra »Den Anden Side« af gennembruddet. Men duoen er stadig bedst, når tvivlen gnaver.

Ukendt Kunster:  »Den Anden Side« Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Ukendt Kunstner har aldrig sat deres lys under en skæppe. Allerede på debutpladen fra 2012 drømte duoens frontmand, Hans Philip, højt om at blive Ugens Uundgåelige på P3 og erklærede i samme ombæring, at han ikke ville stoppe, før han så sit navn bøjet i neonlys.

Det første er for længst gået i opfyldelse, mens den københavnske nattehimmel så vidt vides endnu ikke lyses op af et blinkende lysskilt med Hans Philips navn.

Det kunne man nu ellers godt få indtrykket af, når man lytter til teksterne på duoens tredje album, »Den Anden Side«. Her rappes og synges der oftest fra »Den Anden Side« af gennembruddet og berømmelsen. »Putter selv seks nuller på mit dankort« lyder det på titelnummeret, mens Hans Philip andetsteds rapper om at finde sig selv på forsiden af modeblade og til gallapremiere med en model på armen.

Det lyder jo umiddelbart, som om lykken er gjort, men i Ukendt Kunstners blåtonede univers er tingene aldrig helt så simple. Her går det storskrydende nemlig altid hånd i hånd med tvivlen. Som på »Et Andet Niveau«, hvor Hans Philip både synes at blære sig med, hvor langt duoen er nået, føler sig som en »præmiehest fanget til et dyrskue« og samtidig ikke kan lade være med stræbe efter nye højder.

Lidt for meget blærerøv

Lyrisk er det helt klart mest interessant, når tvivlen og frustrationerne får lov til at gnave i sindets afkroge. Lyt bare til den virkeligt stærke afsluttende trio af numre »Soma«, »Jesu Blod« og »Overleve«.

Desværre tipper balancen, især på første halvdel af pladen, hvor der går lidt for meget blærerøv i den for Hans Philip. Det er hiphoppens paradediciplin nummer et, men det er også en kliché, der kræver noget helt ekstraordinært for at holde interessen i kog.

Det, duoen til stadighed gør godt, er at skabe et virkelig stemningsfuldt univers. Min bedste oplevelse med pladen har været de gange, hvor jeg har hørt den i bilen på vej gennem Københavns mørke og affolkede gader. Så højt at ruder og interiør rasler under bassens ubarmhjertige frekvenser. Fornemmelsen af at nærme sig Rådhuspladsens neonoplyste tomhed til lyden af den fordrukne trap-banger »Lige Nu« er ganske enkelt sublim.

I særklasse

Her, som på mange andre af numrene, er det mødet mellem Jens Ole McCoys stilfulde produktioner – ofte får de bastunge hiphop-beats følgeskab af et vemodigt tema eller en funklende plirren på klaveret – og Hans Philips stærke levering, der gør pladen værd at lytte til.

Selv om jeg ikke altid er overbevist om, at Hans Philip er helt så dyb, som han forsøger at give indtryk af, så er jeg ikke i tvivl om, at han er en teknisk blændende vokalist, der formår at variere sit udtryk på et utal af måder.

Ikke ulig det åbenlyse internationale forbillede Drake svinger han ubesværet mellem R’n’B-fraserende sang (lyt især til den fornemme afslutter »Overleve«), spektakulære rap-flows og autotune – både i den gurglende og grædende variant.

Som sådan er succesen dem vel undt. Og specielt i en dansk pop- og hiphopkontekst er gruppen fortsat i særklasse.

Hvem: Ukendt Kunster.

Hvad: »Den Anden Side«, Forbandede Ungdom.