Det er som at træde ind i et helt særligt rum, når man lytter til Bremer/McCoy. Et intimt rum med dæmpet belysning, hvor det hele går lidt langsommere, og man omgående hensættes i eftertankens lyksalige (s)tilstand.
Sådan har det været på duoens to foregående plader, og sådan er det også på deres fine nye udgivelse, »Forsvinder«. Der er fortsat tale om en luftig instrumentalmusik, der med Morten McCoys dårende smukke anslag på klaveret og Jonathan Bremers barkede kontrabas vækker gode minder om svenske Jan Johanssons og Georg Riedels jazzede bearbejdninger af den svenske visetradition fra 60erne.
Den sprøde analoge lyd peger ligeledes tilbage, men lige som på forgængerne kigger den unge duo samtidig fremad. Dels ved at lade dub-musikkens bløde ekkoer og baglæns båndsløjfer diskret forvrænge musikkens naturalistiske rumfornemmelse, dels ved at lade albummets eneste cover være et nummer af hiphopgruppen Outkast. Ren musikalsk zen.
Hvad: Bremer/McCoy, Forsvinder. Hvem: Raske Plader
