Dagens diva

Den unge og fremadstormende amerikanske sangerinde Cécile McLorin Salvant, der har fuldkomment greb om jazzfrasering, kan også hist og her lægge lidt for meget distance til sit repertoire

Den amerikanske sangerinde Cécile McLorin Salvant, der her optræder på sommerens Newport Jazz Festival, er også snart koncertaktuel i Danmark. Foto: AFP/Eva Hambach Fold sammen
Læs mere

De dukker op i ny og næ, disse sangerinder, som på overbevisende vis lægger sig i slipstrømmen af jazzhistoriens store divaer. Og lige nu handler det om den 26-årige Cécile McLorin Salvant, der er født og opvokset i Miami i Florida og er af fransk-haitiansk afstamning. Hendes forrige album »WomanChild« blev nomineret til en Grammy, og i 2014 lagde Cécile McLorin Salvant sig i toppen af hele fire kategorier i jazztidsskiftet Down Beats prestige-fyldte kritiker-afstemning. Nu drager den unge sangerinde så ud på en Europa-turné, der søndag den 8. november runder DR Koncerthusets Studie 2, og dertil har hun netop kastet sit album »For One To Love« på markedet.

Og er hun så al denne opmærksomhed værdig? Ja, i hvert fald forstår man ret hurtigt den bevågenhed, der er blevet hende til del, Hun har en meget flot og meget mobil stemme samt en klokkeklar intonation, der alt i alt giver associationer til markante, mørke sangdamer som Sarah Vaughan, Betty Carter og Dianne Reeves.

Cécile McLorin Salvant indleder albummet med sin egen »Fog«, en velskrevet sang, som dog mister noget af sin ægthed ved at gå op i tempo og ikke mindst ved sangerindens opvisningprægede stemmeudflugter.

Denne form for distance oplever man i det hele taget jævntligt på nærværende album, hvor Cécile McLorin Salvant blander egne, glimrende sange med værker fra den store amerikanske sangbog. Helt klart kan en virtuos vinkling – med en elegant underfundighed – give nyt liv til diverse værker, hvad der helt bestemt er gode eksempler på. Men der er altså også den risiko, at såvel sangerinde som sang mister noget af sin identitet. Ja, sin troværdighed.

På den anden side, så bruger Cécile McLorin Salvant på mange måder sin stemme som et instrument, og dertil har hun fuldkomment greb om jazzfrasering og om det at swinge. Så set og oplevet i det lys, ja, så er der bestemt tale om en fornem jazzplade.

På repertoiret er så også »Le mal de vivre«, skrevet af den legendariske franske sangerinde Barbara, og her leveret i fornem chanson-tradition – smukt og stilrent. Til gengæld er albummets hovedværk, en over 10 minutter lang version af »Something’s Coming« fra Bernstein & Sondheims »West Side Story«, noget af en blandet landhandel.

Her kommer Cécile McLorin Salvant godt rundt i diverse kroge i tæt samspil pianisten Aaron Diehl, bassisten Paul Sikivie og trommeslageren Lawrence Leathers, som er hendes trofaste og fortræffelige sekundanter. Om end en kende anonyme. Men de skal jo heller ikke stjæle billedet fra dagens diva, Cécile McLorin Salvant.

Hvem: Cécile McLorin Salvant.

Hvad: »For One To Love«. Mark Avenue Records/Jazzcup.