Da sangene blev sig selv

De nye minialbum fra Mads Mouritz, Atomfax og Ræv Hund Bjørn forstærker kun fornemmelsen: Den danske rockscene har aldrig været mere levende og særegen end netop nu.

Mads Mouritz synger med en lys, let aparte stemme på »Den sidste dag & den første«. Fold sammen
Læs mere

Der er noget vidunderligt ved et minialbum. Her når kedsomheden sjældent at melde sig - sådan som det ofte er tilfældet i selskab med et fuldlængdealbum - og er de fem-seks sange gode, ja, så efterlades man med lyst til mere.

Herhjemme udkommer der lykkeligvis en sand strøm af minialbum. Ofte først digitalt, og hvis der så viser sig at være interesse for det, udkommer de sidenhen på vinyl eller cd. Et fint, åbent udgivelseskoncept som har resulteret i mange fortrinlige udgivelser.

Fugl og fisk

Nu er tre nye minialbum så klar til at blive hørt, og det første er Ræv Hund Bjørns »Det er din natur«, hvor trioen allerede vækker interessen med det første af de fem numre. »Natur« åbner således med en melodi, som minder lumsk meget om Nikolaj Nørlunds »Lille digt«, men finder alligevel ind i sin egen duvende stemning, mens Klaus Mandal Hansen synger sig gennem linjer som »Jeg er et væsen/jeg er en abe/jeg er fisk og jeg er fugl/jeg er bløddele og ben«.

Mod afslutningen af den glimrende sang sættes der trumf på med et troskyldigt børnekor, og den efterfølgende »Jeg drømte, jeg sov på Christiansborg«, er lige så melodisk træfsikker og præsenterer Ræv Hund Bjørn fra deres bedste side: Blødt rockende med en skæv popsensibilitet.

Hit i en bedre verden

Skævheden er også til stede hos Mads Mouritz & Hælerne, der netop har udgivet »Den sidste dag & den første«. Og manden i front er ikke hvem som helst, men har gjort sig positivt bemærket i flere sammenhænge - ikke mindst sammen med digteren Lone Hørslev i Mouritz/Hørslev Projektet.

Hun er ikke med her, men det er backingbandet Hælerne, som forener folk, blues og rock bag Mads Mouritz’ tilstræbt naive sangforedrag. Sammen gør de det godt i den tilbagelænede »Put dig med mig«, men er decideret brillante i »Mit alibi«, som ville blive et hit i en bedre verden end denne.

Her maler et kraut-rocket beat under stemmen, der bevæger sig fremad på en smuk melodi. Dertil kommer teksten med sætninger som »Jeg siger at jeg skriver sange/det er mit alibi/jeg er næppe fattig men langt fra rig/jeg siger jeg er kunstner/det er mit alibi.«

At sangskriver, forfatter og pladeselskabsdirektør Peter H. Olesen - der udgiver både Ræv Hund Bjørn og Mads Mouritz - har fungeret som medsangskriver på albummet er en indiskutabel gevinst og giver den lyse, lette vokal substans og tyngde.

Ekkoer af Ubu

Hos Atomfax er stemmen i forgrunden mørkere og mere aparte. Andreas Hjertholm synger således åbningsnummeret på »Mekonium« på dirrende, manieret vis.

»Jeg tror ikke på noget/som mennesket finder på/vi har redningsbåde/brune og grå«, lyder det som det første fra ham på et udspil, hvor vokal, vers og musik forsøger at vride nyt ud af rockens gamle formsprog - og lykkes særligt godt med det i den dragende »Fødselsdagssang«.

Albummet lyder mest af alt som en personlig fusion af Roxy Music, Talking Heads og Pere Ubu og er endnu et glædeligt eksempel på den vilje og evne til at gå egne veje, som tegner dansk rock netop nu.

Ræv Hund Bjørn: »Det er din natur«, Melodika

Mads Mouritz & Hælerne: »Den sidste dag & den første«, Melodika

Atomfax: »Mekonium«,egen udgivelse