Rastløs energi, melodisk tæft, udtalt popsensibilitet.
Den ubesværede sammenføjning af disse størrelser har gjort Figurines til et af de mest interessante - og momentvis bedste - bands i landet.
Og i Christian Hjelm har de endnu et åbenlyst aktiv. For hvor de fleste sangere lyder som alle mulige andre, så har han sin helt egen klang - dér midt mellem det følsomme og det overspændte.
Nu er Hjelm så, lidt overraskende, klar med et soloalbum, der ikke synges på Figurines-sproget engelsk, men på dansk. Og »Før vi blev lette« - en skøn titel åbner virkelig stærkt. »Fri leg« er således en pianobåren sag med en McCartneysk selvfølgelighed, som midtvejs løfter sig med et gåsehudsfremkaldende popsvæv.
»Vågner du/svævende vildt forbi/Og slukker du/det du tænder«, synger Hjelm midt i det store øjeblik og slår på én og samme tid fast, at »Før vi blev lette« ikke bare er en musikalsk oplevelse, men også tekstligt har noget at byde på.
Ikke mindst titelnummeret, som er en af årets hidtil stærkeste dansksprogede popsange med sit sprøde, lysende og suverænt afklarede arrangement.
Enkelt, ikke simpelt
Umiddelbart fremstår »Før vi blev lette« og mange af de øvrige ti numre troskyldige, grænsende til det naive, men hverken tekster eller toner er så simple, som de umiddelbart tager sig ud.
I stedet viser sangene sig at leve et ikke nærmere rubricerbart sted mellem munterhed og melankoli, og skal en mulig inspiration nævnes, må det være Nikolaj Nørlund. Men Hjelms sange er, lighederne til trods, af en lettere karakter - uden at det gør dem mindre vægtige.
Som i Figurines er det dog stemmen, som er den helt store styrke og dens distinkte, let febrile følsomhed står rigtig godt til det danske sprog. Og så er det altså en sand fornøjelse at opleve Hjelm uden for Figurines, som har tendens til at gøre dét, der reelt er enkelt, kompliceret.
På »Før vi blev lette« er det anderledes. Men alligevel dybt.
