Søren Sko & Benjamin Koppel
On Cole
Cowbell Music
Bevæger man sig ud på en musikhistorisk ekspedition i grænselandet mellem jazz og pop, støder man utvivlsomt ind i Nat King Cole. Denne fremragende amerikanske jazzpianist, der – som karrieren skred frem – mere og mere – og til sidst udelukkende – blev værdsat for sin smukke og personlige stemme. Altså som en mesterlig crooner.
Nat King Cole, der forlod denne verden i 1965 i en alder af blot 45 år, er med jævne mellemrum blevet »genoplivet«, og alt tyder på, der er en fornyet interesse. Sidste år udsendte den amerikanske sanger Gregory Porter et hyldestalbum til den hedengange stjerne, og nu er det så sangeren Søren Sko og altsaxofonisten Benjamin Koppel, der tager mesterens stil og repertoire under kærlig behandling.
Og slipper de så godt fra det? Ja, Søren Sko, der har haft en alsidig karriere ude på de populærmusikalske scener, har absolut den rette autoritet til at formidle de gamle sange. Kort sagt – han kan sit crooner-fag. Og når musikken swinger, og det gør den, skyldes det også det udsøgte selskab. Udover Benjamin Koppel handler det om den islandske pianist Eythor Gunnarsson, som mange vil huske fra fusionsgruppen Mezzoforte, samt det vist nok mest sammenspillede rytme-makkerpar på den europæiske jazzscene, nemlig de to seje jyder, bassisten Jesper Bodilsen og trommeslageren Morten Lund.
Hele holdet kommer godt og veloplagt fra start, hvor »I Was A Little Too Lonely« får sig en flyvetur, ikke mindst i kraft af Eythor Gunnarssons liflige klaverspil. Og så er det jo ellers Søren Sko, der er hovedperson. Og selv om han i numre som »Walking My Baby Back Home«, »L-O-V-E« og »This Can’t Be Love« kan formidle lidt ordinært, så kan han til andre tider virkeligt brænde igennem med en frasering, som i svær grad giver ham personlighed og troværdighed.
Her er det værd at nævne den medium-gyngende version af »Sweet Lorraine« og – ikke mindst – rockballaden »Looking Back«, hvor Søren Sko – med en sejt tilbagelænet fortolkning i et eminent bluesy country-regi – får overhalet salig Nat King Coles originalversion indenom. Og så skader det selvfølgelig ikke, at sangen bliver beriget med en saftig altsaxofonsolo fra Benjamin Koppel.
Og den er da langt fra en enlig svale. For mens den hyperaktive saxofonist fra Valby i andre sammenhænge godt kan blive for meget af det gode, så klæder det ham med dette stramme og melodiøse repertoire. Ja, med sit glødende og fantasifulde spil formår han bare at give værkerne en perfekt udsmykning.
Nævnes skal også Nat King Coles muntre 1943-hit »Straighten Up and Fly Right«, hvor både Sko, Koppel og Gunnarsson får vist stærkt solistisk format, inden albummet bliver afrundet med »What’ll I Do?«. Og denne gode, gamle og gribende Irving Berlin-vals er her transformeret til en 4/4-ballade, hvilket den ikke har taget skade af. Hvert ord og hver tone er jo den pureste sandhed.
