Country fortællinger fra et trykket udkants-USA

Jason Isbell and The 400 Unit leverer empatiske country-sange om den amerikanske arbejderklasse på albummet »The Nashville Sound«.

Nostalgi kan være vanskelig størrelse – også når man hedder Jason Isbell og er en hvid mandlig countrysanger fra Alabama. På det nye album »The Nashville Sound« formår Isbell og bandet The 400 Unit at skildre det landlige USA's udfordringer og frygt uden at forfalde til fortidsromantiserende slogans.

På åbneren »Last of My Kind« synger Isbell om en sydstatsmand, der ikke kan vænne sig til storbyen og dens stjerneløse nætter. Men hjembyens familiegård er erstattet af en parkeringsplads, og fortiden er ikke til at indhente. Selv om instrumenteringen på albummet er varm, organisk, og en rustik, så kammer det aldrig over i pladdernostalgi. Albummet doserer ofte den helt rigtige mængde af tørre og twangy guitarer, tøffende trommer og konen Amanda Shires’ glidende, vemodige violin.

Mod slutningen synger Isbell, at han har fået nok af »white man's blues«, men det er hvad »Anxiety« og »White Man’s World« lyder som. Modsat resten af albummet lyder de færdiglavede og lukkede til trods for deres selvkritik.

Hvem: Jason Isbell and The 400 Unit
Hvad: »The Nashville Sound«, Southeastern Records.