Charmerende veteran

Varedeklaration og titel i samme moment: »Low Country Blues«.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

 Så er man på forhånd enten advaret eller lokket ind i Gregg Allmans univers. Og han holder, hvad han lover. Nærværende er én lang rejse ud i sumpet, tilbagelænet blues og møgsløset country spillet med den ubetalelige autenticitet, der har kendetegnet mange af de produktioner, som pladens navnkundige producer T-Bone Burnett har stået bag i løbet af især de seneste ti år plus.

De 12 skæringer er covers, ikke nødvendigvis de mest velkendte numre. Snarere høres de velvalgte til Allmans stadig betagende stemme, som vi først lærte at kende i hans uforglemmelige Allman Brothers.

Lige siden har den 63-årige sanger og pianist kæmpet med blot at nå i nærheden af vårens niveau. Spørgsmålet er, om han nogensinde har været tættere på end her. For »Low Country Blues« ér i sin helhed en charmerende vals med det støvede Amerika – med Allmans vokal mikset helt frem i lydbilledet som det naturlige centrum for samtlige skæringer.