Carpark North fanget i gumpetungt rædselskabinet på nyt album

To stjerner til Carpark Norths femte album. Phoenix, hvor tidens mest gumpetunge musikalske tendenser mødes i et uskønt bunkepul, skriver Berlingskes anmelder.

Carpark North: "Phoenix" Fold sammen
Læs mere

Man kunne vælge at tage ja-hatten på og se det sådan her: At Carpark Norths nye album »Phoenix« er et modigt og spektakulært festfyrværkeri af en plade fra tre kompetente musikere, der ikke er bange for at tage den dårlige smag på sig og vende den til storslået popmusik.

Men man kunne også vælge at se det sådan her: At »Phoenix« tangerer det vulgære i sin bombastiske sammensmeltning af tidens mest uskønne musikalske tendenser. Som en poppens svar på Frankensteins monster.

Jeg hælder så afgjort mod det sidste. Med albummet i ørerne har jeg skiftevis taget mig til hovedet, krummet tæer, stirret målløs ud i luften og været ramt af livstruende udmattelse. Og som sådan har den da fået mig til at føle noget. Jeg er bare ret sikker på, at det ikke er den slags følelser, de tre danskere har sigtet efter her.

Teknisk og produktionsmæssigt er der dog ingen tvivl om, at Carpark North ved, hvad de laver. Intet synes overladt til tilfældighederne i disse møjsomt overproducerede numre, der rask væk blander stadionrockens mest pompøse sider med syntetiske EDM-brus og melodramatiske boyband-melodier.

Skulle man nogensinde have undret sig over, hvordan det ville lyde, hvis Muse slog pjalterne sammen med One Direction og Skrillex om en hel plade med Melodi Grand Prix-numre, ja, så er »Phoenix« det perfekte sted at starte. Personligt kan jeg ikke forestille mig noget værre.

Avanceret form for practical joke

Albummets ultimative »hvad-pokker-skete-der-lige-der«-øjeblik kommer dog i form af powerballaden »You’re My Fire«, hvor Carpark North har fået den geniale idé at lade Nik & Jay rappe hver sit vers. På følsomt skoleengelsk, naturligvis.

Jeg håber for alle involverede, at der er tale om en avanceret form for practical joke. Det er så himmelråbende pinagtigt at lytte til, at jeg næsten ikke kan være i min egen krop.

»Phoenix« rummer dog også enkelte lyspunkter i form af den nænsomt pulserende »Just Like Me« og den U2-klingende hovedstadshyldest »Copenhagen«.

Men de er undtagelserne på et album, der oftest efterlader denne lytter med følelsen af at være indespærret i et popmusikalsk rædselskabinet.

Egentlig en skam, for trioen er bestemt ikke uden evner. Begrænsningens kunst er bare ikke en af dem.

Hvem: Carpark North
Hvad: »Phoenix«, Copenhagen Records