Bob Dylan: I mesterens maskinrum

Bob Dylans tolvte kapitel i »The Bootleg Series« giver et fantastisk indblik i legendens dagsordensættende år 1965-1966.

Bob Dylan: »The Bootleg Series Vol. 12: 1965-1966 The Cutting Edge«, Columbia Records. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

14 måneder. Fra marts 1965 til maj 1966. Inden for dette tidsrum udgav Bob Dylan de tre uopslidelige mesterværker »Bringing It All Back Home«, »Highway 61 Revisited« og dobbeltalbummet »Blonde On Blonde«. Længere tid skulle han altså ikke bruge til at revolutionere populærmusikken. Tyg lige på den.

Historien er velkendt. Men for en god ordens skyld kommer her alligevel en ganske kort opsummering for eventuelt uindviede:

Dylan var på dette tidspunkt allerede en mesterlig nogle-og-tyveårig folk-sanger med en række strålende plader på samvittigheden. Plader, hvis musikalske udgangspunkt var akustisk guitar tilsat samfundsbevidste tekster.

Men i midt-60erne satte Dylan strøm på guitaren og ophøjede i samme åndedrag rocktekster fra uskyldige hjerte-smerte-rim til en sprudlende elektrisk rockpoesi. Med de tre ovenstående album sprængte han rammerne. Dylans elektriske komme gjorde rocken intellektuel og kunstnerisk.

Dylan har bestemt lavet mange stærke ting siden, men efter min ydmyge mening blev han aldrig lige så dagsordensættende som i midt-60erne – hverken musikalsk eller populærkulturelt.

I denne periode var han simpelthen ikke til at skyde igennem. Her støbte han rockens hellige gral. Et udsagn, som tolvte kapitel i hans fortløbende »The Bootleg Series« sætter en fed streg under. Cutting edge, indeed!

Værk i konstant forandring

Al musikken på nærværende udgivelse er nemlig hentet fra disse skelsættende år. Flertallet af sangene indgår i deres endelige studieversion på et af de tre mesterværker. Men hvor er det dog vildt at lytte til alternative udgaver af Dylan-klassikere som »Like A Rolling Stone«, »Bob Dylan’s 115th Dream«, »Just Like A Woman« (fortsæt selv ...)

For her er ikke bare tale om ufærdige demoer og forglemmeligt overskudsmateriale. Næ, nej. Her er i flertallet af tilfældene tale om strålende, men markant anderledes versioner af de kendte sange.

Et fantastisk besøg i mesterens maskinrum der viser, at sangene er så geniale i deres kerne, at de sagtens kunne have figureret i disse alternative udgaver på pladerne, uden at resultatet havde været ringere af den grund.

En smuk pianoversion af »Desolation Row«, en dovent vuggende udgave af »Stuck Inside Of Mobile With The Memphis Blues Again« og en snerrende rockudgave af »Visions Of Johanna«. Alle eksempler på, at Dylans sange altid har haft karakter af værker i konstant forandring – som man til stadighed ser det, når manden spiller live, for her tager bagkataloget sig sjældent ens ud to aftener i træk.

For Dylan er en god sang et stof, man kan forme og forandre efter forgodtbefindende. Og det gjorde han rigtignok overlegent dengang. Det vidner musikken på bokssættets seks CDer om. Her er flere gode sange, end de fleste når at skrive i et helt liv.

Hvem: Bob Dylan.

Hvad: »The Bootleg Series Vol. 12: 1965-1966 The Cutting Edge«, Columbia Records.