Bjørnekram

Amerikanske Grizzly Bear musicerer med stor elegance på det fornemme fjerde udspil.

Album cover. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rigtig meget musik bliver i dag til på en computer uden »rigtige« musikeres indblanding. Og moderne software giver mulighed for at kvantificere sløve præstationer og rette det skæve ind. Det kan der bestemt komme rigtig god musik ud af. Ingen purisme her.

Alligevel er Grizzly Bears nye plade en kærkommen påmindelse om, hvordan sammenspillet mellem dygtige musikere kan resultere i stor musik, som aldrig kunne være skabt af et enkelt individ foran en computerskærm. Jovist udnyttes de teknologiske muligheder i postproduktionen. Men deres er en overvejende organisk og analog musik i spændingsfeltet mellem progressiv folk, indierock og knirkende kammerpop. Rustikt og raffineret. Og spillet frem af menneskehænder og stemmer på musikere med stort M.

»Shields« er den amerikanske kvartets fjerde album og følger op på den tre år gamle »Veckatimest«. Et blændende album, der føjede en mere poppet sensibilitet til deres barokke indierock. Og samtidig katapulterede bandet op i den alternative amerikanske musiks superliga. Med »Shields’« svimlende åbningsnummer »Sleeping Ute« fortsætter de lykkeligvis, hvor de slap og viser, at »Veckatimest« ikke var et ensomt lykketræf.

Stærke spillere

»Sleeping Ute« og den efterfølgende »Speak In Rounds« er rene opvisningsstykker for den ene af gruppens to frontmænd Daniel Rossen, der her demonstrerer, hvor eminent og opfindsomt hans guitarspil har udviklet sig med drilske akkordprogressioner, ekvilibristisk fingerspil, jazzede anslag og støjende ekkobehandlinger.

Rossen er dog ikke ene om at imponere. Trommeslager Christopher Bears dynamiske, næsten lyriske, spil tilføjer lige dele fremdrift og finesse. Bassist og multiinstrumentalist Chris Taylor agerer igen producer og bidrager med et væld af spændende teksturer svøbt i efterårets falmede klangfarver. Og endelig er der bandets anden frontmand Edward Droste, hvis bløde kordrengevokal på højdepunkter som »Gun-Shy« og »Half Gate« klædeligt har fået en mere direkte og rå karakter.

Grizzly Bear føjer med »Shields« endnu et fascinerende kapitel til deres lille men ikke desto mindre imponerende oeuvre. Og de lykkes i høj grad med det, fordi de i den grad kan deres kram.