Hvad gør man, når en lille kreds af fans er blevet til 2,5 millioner pladekøbere, når små spillesteder er forvandlet til store stadioner, og når sangene ikke længere spilles på eksklusive radiostationer, men strømmer ud i verden via MTV?
Det er nogle af de spørgsmål, Kings Of Leon må have stillet sig selv efter det voldsomme gennembrud med »Only By The Night« fra 2008, som nok byggede videre på det formsprog, de havde fundet på tre forudgående udspil, men var mere melodisk og tilgængeligt med sine tørre trommer, bølgende basgange og distante guitarfigurer, som fandt sammen i på én gang simple og sofistikerede rockhymner.
Efter det har Kings Of Leon kunnet gå to veje. Enten med eller mod de forventninger, en hel rockverden nærer til dem. Og på »Come Around Sundown« virker det ved første ørekast som om, de har valgt gå med og arbejde videre med det, der tegnede »Only By The Night«.
Blinkende guitarer
Åbneren, der paradoksalt nok hedder »The End«, kunne således uden problemer have siddet på forgængeren med sin afklarede instrumentering, storladne svaj og Caleb Followills gudbenådede rockstemme, som uden besvær pendulerer mellem sex, sensualitet og coolness.
Siden følger »Radioactive«, som ikke overraskende er valgt som førstesingle og er en smittende rocker, hvor blinkende elguitarer, sprøde trommer og overstyret bas - med kærlige hilsener til Beastie Boys »Intergalactic« - løber hastigt og let frem mod et refræn, som ikke bare er hurtigvirkende, men stensikkert også kommer til at fungere fremragende på de stadioner, Kings Of Leon snart vil gæste.
Her og på resten af albummet er det Caleb Followill, der trækker bandet fremad med sin lettere hæse og whiskeyvædede skønsang, som også var med til at gøre »Use Somebody« og »Sex On Fire« til oaser i hitradioen for to år siden.
Tilbage til Syden
Det ville dog være at klippe en hæl og hugge en tå at påstå, at »Come Around Sundown« blot er en ny udgave af »Only By The Night«. For vel er der en del sange, som giver netop det indtryk, men også numre, der griber tilbage mod den musik, som i sin tid fik familieforetagendet Followill til at spille hjemme i garagen i Franklin, Tennessee.
Tydeligst i »Back Down South«, hvor violin og slideguitar får lov at finde sammen i et stemningsfuldt blend af Sydens country og blues. Og hvor denne hilsen måske ikke er så overraskende, er »Pyro« det med sin old school-soulede sound, og det samme er »Mary« med sine doo-wop-hilsener, og sådan dukker der hele tiden små, diskrete twists op i alt det velkendte på »Come Around Sundown«.
»Bevare for at forandre« kunne være Kings Of Leons omskrivning af et gammelt konservativt bonmot, og bandet har begået et album, som måske ikke slår benene væk under sin lytter, men er et bundsolidt og selvsikkert udspil fra fire konger, som er klar til at overtage tronen, når Bruce Springsteen, Rolling Stones og de øvrige stadionregenter engang abdicerer.
