På pessimistiske dage kan det populærmusikalske landskab godt synes noget ensrettet. Poppiger i meget lidt tøj, rockbands helt i sort, folk-flirtende fyre i ternede skjorter und so weiter.
Men så er det godt at tænke på Rufus Wainwright. Denne flamboyante ener der var klædt ud som Verdi, da han mødte op til premieren på sin egen opera, som har genopført en hel Judy Garland-koncert, og som pendulerer mellem rollen som campet popstjerne med hang til storladne arrangementer og singer-songwriter med flair for intime og stærkt bekendende sange.
Og på »All Days Are Nights: Songs For Lulu« gør canadieren sig i sidstnævnte afdeling. Tangenterne bølger således blødt og blåt igennem albummet, hvor Rufus Wainwright synger med en stemme, der nok rummer samme hudafskrabede patos som Thom Yorkes, men også trækker på teatralske toner fra cabaret og musical.
For meget og for lidt
Med denne røst bevæger han sig - som så ofte før - igennem sætninger om sin familie. Om forældrene og folk-legenderne Loudon Wainwright III og Kate McGarrigle og om singer-songwriter-søsteren Martha Wainwright, der efterhånden er lige så kendt som ham.
Sangen »Martha« er således udformet som et telefonopkald til lillesøsteren, hvor han giver luft for sin bekymring for deres gamle far. »There is not much time to be that angry at each other anymore,« synger han om manden, han tidligere har angrebet så voldsomt. Og i »Zebulon« finder vi sønnen på vej hjem fra sin døende moders sygeseng.
Det er albummets to bedste sange, og her kryber stemmen, stroferne og pianoet helt ind under huden. Mange andre steder kniber det imidlertid mere med at gøre vers og musik rigtigt vedkommende.
Vel er det velkomponeret, vel er det ærligt, men også mindre bevægende end det burde være med så meget på spil, og hvor meget man end må beundre Rufus Wainwrights hudløshed og musikalitet, ja, så er han altså også sært anstrengende selskab.
Og det skyldes ikke mindst mandens lettere manierede vokal, der kan så meget, men har det med at stå lidt i vejen for den helt store lytteoplevelse.
Ganske som det er tilfældet på flere af hans tidligere udspil.
Ærgerligt nok.
