Barbara Moleko danser kinddans med klichéerne

På sit andet album kæmper en livslykkelig Barbara Moleko med at omsætte kærligheden til andet end banal dansktop-poesi.

Billedtekst Fold sammen
Læs mere

Kærligheden er både en af de mest banale og komplekse følelser, vi mennesker har. Den kommer i mange afskygninger, og selvom de fleste af os kender den, kan det samtidig være svært at sætte ord på den. I hvert fald på en måde, der ikke ender med at lyde som en kæmpe kliché.

Skulle man være i tvivl, er det bare at lytte til Barbara Molekos nye plade »Bapsz«, der følger op på gennembrudspladen »Lykken Er...« fra 2012. Allerede dengang skrev Moleko ærligt og i størrelsesforholdet 1:1 om hendes liv, og da hun i den mellemliggende periode både har mødt manden i sit liv og er blevet mor, er det naturligvis også disse lykkelige omstændigheder, der optager hende på »Bapsz«.

Problemet er bare, at der alt for sjældent er nogen indre spænding er i de her tekster. Oftest er der tale om ensidige og banale kærlighedserklæringer til ens mand, datter og mor, og det er - undskyld mig - bare ikke videre interessant for andre at høre på. Men det er altså det, vi spises af med på numre som »1+1«, »Danse Til Solen Står Op« og »Løfter Dig Op«, der med garanti kommer fra et dybfølt sted, men som tekstmæssigt forlader sig på nogle kilometerbrede klichéer.

Her strør Moleko om sig med banale linjer som »baby jeg vil dø for dig«, »du stjal mit hjerte ved første blik«, »jeg vil danse gennem livet med dig« og »du har et hjerte lavet af guld«. Det er altså ren dansktop-territorium, hun bevæger sig ud på her. uden at det vel at mærke virker som om, at det er hensigten.

Den slags trækker ned på et album, der ellers i mange andre henseender er ganske boblende og veloplagt. Moleko er fortsat en popsangerinde med en sprudlende personlighed og en skøn stemme, der med sin hæse spændstighed lyder lidt henad en dansk Macy Gray. Og på numre som den electro-soulede »Gør Mig Lykkelig« viser hun, at hun stadig er kan skrive nogle gode popmelodier.

Men helhedsindtrykket er bare ikke helt så stærkt som på debutpladen, der imponerede med sin patinerede retro-soul-vibe a la Amy Winehouse. På »Bapsz« stritter lyden lidt mere. Der er stadig reminiscenser af Motown på den lige vel sterile »Stop Det Nu«, mens Moleko på nogle af pladens bedste numre som »Tag Min Hånd« og »Ind Og Ud« trækker i retning af en mere elektronisk soul- og r&b-lyd, som også kan høres hos navne Quadron og Marie Key. Med andre ord: Utrolig vellydende, dejligt groovy og meget tidstypisk.

Der skal nok fortsat være et stort publikum derude til Barbara Moleko. Rent kommercielt har banaliteter aldrig været en hæmsko for succes - tænk bare på Rasmus Seebach - men kunstnerisk kommer Barbara Moleko altså ikke helt tørskoet i land. Det er en skam. For hun er én, man har lyst til at heppe på. Og når hun er bedst, gør hun dansk popmusik til et sjovere sted at være.

Hvem: Barbara Moleko
Hvad: »Bapsz«, Sony Music