Band of Horses - mens vi venter

Band of Horses udgiver minialbum med live-udgaver af fem numre fra »Infinite Arms« som opvarmning inden aftenes koncert.

Band og Horses på Roskilde Fetivalen. Amerikansk Band of Horses gav fredag eftermiddag koncert på Arena scenen på Roskilde Festival. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sisse Stroyer
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ROCK. »Jeg er ikke stor fan af liveoptagelser, og vi udgiver dem som regel ikke«, har Band of Horses-frontmand Ben Bridwell sagt.

Og videre: »Men det føles som en pæn gestus over for vores nordiske publikum. De har været så gode ved os, og vi ønsker at give noget tilbage.«

Så nu, på dagen hvor den country-tintede rockkvintet gæster København, kan man lytte til et minialbum med live-udgaver af fem numre fra deres seneste udspil, »Infinite Arms«.

Optagelserne er fra norsk P3 og lyden mere beskeden og mindre storladen end på albummet. Fingerspillet guitar, bløde basgange, milde tangenter og Bridwells lyse, følsomme vokal tegner således »Factory«, »Compliments« og de øvrige indslag, som nu nok ikke er nogen strømpil i forhold til aftenens koncert i det store Tap1, hvor der sikkert bliver skruet op for drama og forstærkere.

Men at Band of Horses er fine musikere og store melodikere, dét kan man forsikre sig om på den lille live-udgivelse.

Hvem: Band of Horses, Hvad: »Live P3 Sessions«, Hvor: Kun digitalt. EMI