At Seattle er et sted, hvor rockmusikerne går rundt med fuldskæg i skovmandsskjorter, er ikke nogen stor nyhed.

Seattle og især det legendariske pladeselskab Sup Pop var arnestedet for grungemusikkens fødsel i de tidligere 90ere. Og byen har siden da fostret et ganske imponerende antal rockorkestre, der træder dybt i den amerikanske muld og trækker fornemt på den arv, som store navne for længst har nedskrevet i den store amerikanske sangbog.

Et af dem er Band of Horses, der med sit fjerde studiealbum »Mirage Rock« skal følge op på den internationale succes, som de tre forrige album »Everything All The Time«, »Cease to Begin« og ikke mindst »Infinite Arms« helt berettiget har givet dem. Og det lykkes et langt stykke hen ad vejen. Ikke mindst takket være sangskriver og frontfigur Ben Bridwell, der mere og mere fremstår som en af amerikansk rocks bedste vokalister, men også som en mand med noget på hjerte.

Mere traditionel country-rock denne gang

Band of Horses træder med »Mirage Rock« et skridt tilbage fra den lidt højstemte tone, som har præget en del af deres tidligere udgivelser, og bevæger sig mere hen imod den mere traditionelle country-rock genre. Den har altid været basis, men synes på det nye udspil mere udtalt end tidligere.

Der er noget tidlig Crosby, Stills, Nash & Young over første og sidste halvdel af den afdæmpede »Dumpster World«, den stille »Everything’s gonna be Undone« og igen over den gennemførte »Electric Music«, der er ren »highway-classic« med nedrullede vinduer i pickup’en på vej mod Nashville, Tennessee. Men måske bedst sammenfattet i albummets hovedværk, den nærværende og stille »Heartbreak on the 101«, hvor guitar og cello rammer Bridwells nærmest citerende stemme ind. Det lyder som en, omend afdæmpet, nyklassiker fra et band, der har leveret et par stykker efterhånden.

Samtidig indkredser Bridwell med indfølt akkuratesse tilværelsens tilstand. Øjebliksbilleder fra et liv tilsat bidende samfundskommentarer som i førstenævnte »Dumpster World«, der sarkastisk slår fast, at »we are better - over in America«, til berømmelsens svøbe i »Feud«. Sidstnævnte et bevis på, at Band of Horses bestemt ikke helt har glemt at sætte strøm til. Desværre synes det for lidt på et album, der musikalsk ikke helt har forgængernes tyngde.