Bålfest med brandtale

Copenhagen Phil har eksperimenteret meget de senere år og behøver ikke lave mere om nu. Alt er sådan set, som det skal være. Livfuldt og vedkommende.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Danske orkestre har aldrig spillet bedre,« siger dirigenten – »men deres situation er alligevel blevet mere usikker!«

Lawrence Foster prædiker nok for de frelste sådan en aften. Konservatoriets koncertsal på Frederiksberg virker i hvert fald pænt fyldt. Og kun rigtige musikelskere gider bruge en lørdag efter solsænk til romantik af den historiske slags.

Men han har jo ret og gør kun sit verdensnavn ære med det store engagement.

Og da han gør klar til Robert Schumanns fjerde symfoni, kommer højdepunktet. Manden har lige taget Copenhagen Phil i forsvar og kastet alt ind på på det.

»Så vi må hellere spille ordentligt nu!«, siger han – til megen moro for både musikerne og kunderne i butikken.

No problem. Aftenen begynder og ender som det varmest tænkelige. Hele stemningen af intimitet og uhøjtidelighed lægger sig langt fra flertallet af slige arrangementer.

Musikerne lytter med

Copenhagen Phils musikere sidder for eksempel rundt om i salen og lytter med på første halvleg:

To satser fra Schumanns første strygekvartet med fire lokale kolleger. En dyr gruppe fra udlandet havde ikke lydt afgørende ringere. Overhovedet.

Marianna Shirinyan træder til og medvirker i en sats fra Schumanns elskede klaverkvintet. Og hvem vender blad for den herboende virtuos? Det gør da aftenens dirigent.

Hvorpå resten af holdet ganske langsomt samler sig på scenen og gennemfører resten af programmet:

Den generøse Shirinyan vender tilbage og giver Chopins anden klaverkoncert med det blødeste og mest musikalske touch i mands minde – plus en nocturne til sidst.

Og det hele kulminerer med Schumanns fjerde symfoni. Der egentlig aldrig har været hans bedste. Men som pludselig lyder sådan.

Sætter den afslappede atmosfære bare værkerne i et heldigt lys? Eller spiller alle simpelthen mere fejlfrit og blidt strømmende på grund af samme?

Hvem: Copenhagen String Quartet og Copen­hagen Phil med dirigenten Lawrence Foster og pianisten Marianna Shirinyan.

Hvad: Musik af Schumann og Chopin.

Hvor: Konservatoriets koncertsal, lørdag.