Præcis som hans hyldest til bluesikonet Robert Johnson og det endnu tidligere samarbejde med B.B. King gjorde. Denne gang møder vi Clapton i bluesmusikkens forskellige afskygninger tilsat diverse krumspring ud i andre genrer, deriblandt jazzen.

Pladen rummer både sprog og attitude fra Claptons fortid i Yardbirds og Blind Faith, hvilket i og for sig i det mindste er en lille overraskelse, men det lyder faktisk glimrende, ja, skidegodt for nu at sige det, som det er. Andre steder derimod, ak og ve - gumpetung ragtime og kaskader af blæser- og strygersovs. Det en mild og lidt for anonym plade, men i glimt stråler den i al sin herlige og nostalgiske melankoli.