Både god og anonym clapton

Med en nyskrevet sang og resten plukket rundt omkring fra musikhistorien, fra Irving Berlin til Lane Hardin peger »Clapton« pr. definition bagud.

Præcis som hans hyldest til bluesikonet Robert Johnson og det endnu tidligere samarbejde med B.B. King gjorde. Denne gang møder vi Clapton i bluesmusikkens forskellige afskygninger tilsat diverse krumspring ud i andre genrer, deriblandt jazzen.

Pladen rummer både sprog og attitude fra Claptons fortid i Yardbirds og Blind Faith, hvilket i og for sig i det mindste er en lille overraskelse, men det lyder faktisk glimrende, ja, skidegodt for nu at sige det, som det er. Andre steder derimod, ak og ve - gumpetung ragtime og kaskader af blæser- og strygersovs. Det en mild og lidt for anonym plade, men i glimt stråler den i al sin herlige og nostalgiske melankoli.