Avra for Laura

Bare 21 år cementerer hun sit talent på album nummer tre. Ti helt enkle skæringer med folken som genremæssigt udgangspunkt og lette stiltilføjelser ud i countryen og den alternative rock hjulpet i vej af vennerne Mumford and Sons, et orkester der ingenlunde klinger britisk snarere af amerikansk provins. Det samme gør Marling, der har fået en overdosis Joni Mitchell i sutteflasken, et sænk Suzanne Vega i havregrøden og på hendes anlæg har Gillian Welch ikke roteret ubemærket hen. Bedst er Laura Marling, når hun tør være mest nøgen, som i den dunderdunkle, næsten hviskende »Night After Night«. Marlings største problem er, at hendes univers er så petit, at enslyden presser sig på. Lige så kan man savne den helt store og uomgængelige musikalske forløsning i en hitsang. Men ellers...