»Asfalt på dine søstres halse«

Digteren Nikolaj Zeuthen er frontmand i det vindskæve, vidunderlige Skammens Vogn.

Trioen dyrker ikke rockens cool attituder. Hverken i musikken eller på pressebillederne. Foto: PR-foto Fold sammen
Læs mere

Man kan vælge at vende øret mod mainstreamen og lytte til alt det, de andre lytter til. Men man kan også dreje hovedet en smule og få lydoplevelser, som ofte er mere krævende, men også mere givende.

Tag bare den alternative scene herhjemme, som i disse år er usædvanligt vital og gavmild. Legesyge, selvstændighed og personlighed er blot nogle af de ord, der passer på den. Eller poesi og anarki. Ja, diversiteten er lige så stor som evnerigdommen, og et fornemt eksempel er Skammens Vogn, der trods navnet intet har at skamme sig over.

Bag det suggestive bandnavn står Oliver Hoiness og Jakob Millung samt digteren Nikolaj Zeuthen. Det sidste siger en del, og de ni numre på trioens tredje album, »Asfalt«, har således snarere naivistisk poesi i centrum end traditionel skønsang.

Fortrinligt titelnummer

Sigende er det fortrinlige titelnummer, hvor det blandt andet lyder: »asfalt ud i femfingerplanen/asfalt ud i forstæderne/asfalt ud fra amtet, ud i vejen/asfalt ud i Virum-Sorgenfri/asfalt ud på nye arealer/asfalt under bus og bil/asfalt under cyklen, under skolen« og videre frem mod mere uvirkelige billeder – som »asfalt på dine søstres halse« og »asfalt i din fod og i dit navn«.

På den måde bliver sangen (måske) en fortælling om civilisationens altomfattende karakter. Måden, Zeuthen fremsiger/fremsynger ordene på, kan minde om Peter Sommer i Superjeg-dagene, og Zeuthens stil står godt til musikken på albummet, som er varm, enkel og alligevel alsidig. Her er farver af 1980er-pop, funk og jazz i spartanske arrangementer, der dog aldrig virker skabede. Måske fordi melodierne, musikken hviler på, er fine i al deres selvbevidste troskyldighed. Som den gyngende, rigtig gode »Kender du det« eller den morsomme, sax-fede »Svigermors bil«, hvor Zeuthen synger om at være »på vej til strip, væddeløb eller boksning« – indtil det går op for ham, at han sidder i svigermors bil og »skal hjem og se en serie«.

Det ser måske lidt fattigt ud på papir, men det er vidunderligt at lytte til og dejligt frit i omgangen med sangskrivningens konventioner og med en fornemmelse af improvisation og skitse over sig. Og altså fuld af en poesi, der ligner hverdag. Og på den måde gør hverdagen til poesi.

Hvem: Skammens Vogn

Hvad: »Asfalt«. A:larm