Annisettes sang er en gammel sandhed der stadig holder

The Savage Rose lyder stadig vitale på gruppens seneste album, der får fortid og nutid til at smelte sammen på ganske overbevisende manér.

Annisette synger, så ørerne blafrer. Det er efterhånden en gammel sandhed, men den holder stadig her mere end 45 år inde i karrieren. For når først den 65-årige sangerinde åbner for sluserne, er der stadig få – om nogen – der matcher hende. Både herhjemme og internationalt.

Så meget desto mere er der også grund til at glædes over hendes beslutning om at videreføre The Savage Rose efter partneren Thomas Koppels død i 2006. Senest i form af 2012-albummet »Love And Freedom«, hvor hun sammen med et hold yngre men ganske erfarne musikere beviste, at den vilde rose ikke havde mistet sin brod.

Her halvandet år efter understreger hun nu med »Roots Of The Wasteland«, at det ikke var en enlig svale. I samspil med det samme kompetente band bestående af folk som Rune Kjeldsen på guitar og Palle Hjort på brusende tangenter, trakterer Annisette her med fem nyskrevne sange og fem genindspilninger af ældre numre.

Resultatet er et overraskende sammenhængende album, der ganske ubesværet får fortid og nutid til at smelte sammen. Den moderne inkarnation af The Savage Rose dyrker en håndspillet rootsy lyd, der peger tilbage mod gruppens tidlige rødder. Hvilket altså betyder, at vi på f.eks. »You’ll Know In The Morning« hører en sang fra 1995 blive spillet, som om kalenderen skriver 1968. Og det er egentlig ret godt set, for ved genhør lyder originalen meget 90er-ramt med sit tidstypiske rapvers fra Al Agami.

Fremtiden tilhører dem

Den slags er der intet af her. I stedet får vi gamle kendinge som »The Joker«, »The Shoeshine Boy Is Dead« og »Refugee« i en række ganske overbevisende nye versioner, der hørt gennem mine højttalere i flere tilfælde overgår originalerne. De to sidstnævnte lyder nu som en festlig aften i en vakkelvorn westernsalon, hvor Annisette både har inviteret de lokale bluesmusikere og hele gospelkoret fra kirken rundt om hjørnet.

Når nye numre som »Dear Little Children Of Mine« og »Mr. World« samtidig er fuldt på niveau med de ældre sange, ja, så er det faktisk svært at bede om mere. Det skulle da lige være lidt mere dybde i den lidt for flade produktion. Men det er en lille anke. For når samspillet er så boblende veloplagt som her, er der ingen tvivl om, at selv om The Savage Rose mest af alt kigger tilbage, er de stadig et band med en fremtid.

The Savage Rose. »Roots Of The Wasteland«, Target.