Alvorlige hundekunster

Engang var de i særklasse. Ikke kun hjemme i Skåne eller i Sverige, men også på den store, internationale scene. Ingen andre lød som Bob Hund, der leverede deres kantede og forvredne indie-rock med en modstræbende popfornemmelse.

Bob Hund: »Det överexponerade gömstället« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Men tiden mistede interessen for deres slacker-skæve tiltag, og bandet kom til at virke lidt overflødigt. De turnerer og indspiller nu stadigvæk, og »Det överexponerade gömstället« er således deres niende album. Og når Thomas Öberg på grim-smukt skånsk synger »Popsang mot min vilje«, så er det netop, hvad den fortrinlige sang af samme navn lyder som. Ellers er albummet mørkere og mere melankolsk i sin omgang med krautrockens monotoni, spacerockens svæv, avantgardens uberegnelighed og den modvillige drift mod poppens afklarede enkelhed – som ikke mindst gør titelnummeret til en genistreg. Andre steder står Bob Hund knap så stærkt, men er nu generelt i fornem og fascinerende form – her 20 år inde i det, der efterhånden ligner en antikarriere.