Festen begynder allerede på pladeomslaget.
I en regn af farvestrålende konfetti inviterer Alphabeat med deres nye album »Express Non-Stop« atter alle indenfor i det popmusikalske partyunivers, der har været bandets omdrejningspunkt siden debuten i 2007 og lige siden har ført det mod såvel national som international anerkendelse.
Det her er musik med nuancer på hele paletten, og bandet fra Silkeborg bevæger sig ubesværet gennem endnu et nyt kapitel af en historie, der er blevet fortalt lige siden bands som Prefab Sprout og Everything But The Girl skabte deres »sophisti-pop« i midten af 80erne.
En kulørt drink
Lyt én gang til albummets titelnummer – skæringen »Express Non-Stop« – og man forstår hvor referencerne kommer fra. Det er tidlig 1980er-New Wave, der møder 2012-poplyd og det fungerer fremragende i hænderne på Alphabeat. Stine Bramsens stemme lyder som uskyldigheden selv med Anders SG som den naturlige modpart i den smukt svingende »Love Sea«, bandet bruger frækt ’handclap’ og synth-lyd i den fængende »Show Me What Love Is« og rammer den sene dansefest med såvel »The Beat Don’t Stop« og sommer-radiohittet »Vacation«.
Og så kan man synes, at der til tider er lidt for meget »hu-hu-huuh« på visse skæringer, og at kærligheden som eviggyldigt tema synes noget udtalt i Alphabeats tekstunivers, men det ændrer bare ikke ved, at »Express Non-Stop« er en god og gennemført popplade, som selv de største af genrens ignoranter ikke vil kunne undgå at vippe med foden til.
Alphabeats nye udspil er som en kulørt drink. Ikke en af de billige fra ferien med lidt for meget dårlig spiritus, stjernekaster og en billig paraply, men derimod den lettere sofistikerede partycocktail, som kun en mixolog med håndelaget i orden kan lave den. Og som kan nydes igen og igen, uden at man går i gulvet.
