Alene ved tangenterne

Pianisterne Keith Jarrett og Carsten Dahl kan kunsten at spille musik, baseret på øjeblikkets inspiration, hvilket kan føre ud i såvel blindgyder som det modsatte.

Pianisten Carsten Dahl. Foto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere

Det er ikke for meget sagt, at improvisation er det bærende element i al god jazz. Almindeligvis handler det om improvisation over en bestemt melodi, men det er også muligt at improvisere helt frit. Mens den såkaldte free jazz som oftest er en rabiat ting, findes der en blidere model, som den amerikanske pianist Keith Jarrett er ophavsmand til.

I begyndelsen af 1970erne begyndte han nemlig at give solokoncerter, hvor intet var planlagt, men hvor inspirationen fik lov til at råde. Det førte til meget spændende og ofte meget melodiøs musik, og albummet med hans Köln-koncert i 1975 er i den henseende gået hen og blevet en klassiker.

 

Keith Jarrett har efterfølgende især gjort sig bemærket med sin trio og værker fra den store amerikanske sangbog, men lejlighedsvis vender han tilbage til sine solo-improvisationer, og »Creation« er et album med uddrag af hans koncerter i 2014 i Tokyo, Toronto, Paris og Rom. Og er der så noget nyt under solen? Nej, det er der ikke. I hvert fald ikke af berigende beskaffenhed.

Tung neo-klassisk musik

Keith Jarrett byder overvejende på tung neo-klassisk eller pseudo-klassisk musik, og selv om det ikke lader sig nægte, at Keith Jarrett er en unik pianist, og at han undertiden fremfinder nogle fængende forløb, så ender hans tangent-ekskursioner i det store og hele ude i diverse dystre blindgyder.

Så er der langt mere konsekvens – og musik – i det nyeste udspil fra Jarretts danske instrumentkollega Carsten Dahl, der også – sideløbende med andre jazzformer – dyrker denne inspirationsrådende her-og-nu-solo-klaverkunst.

På albummet »Grace« er han i vidt omfang inspireret af al den musik af Johann Sebastian Bach, som han i de senere år har beskæftiget sig med, og dertil er han ikke mindst i kontakt med sig selv, med øjeblikket og med universet.

 

Her er fin balance og fine ideer, der på såvel logisk som lyrisk vis får lov til at udvikle sig. Musikken kan meget vel betegnes som religiøs, til tider lidt new age-præget, og i de 12 stykker, hvoraf nogle er lidt mere signifikante end andre, er der mange smukke forløb, ligesom der fra ende til anden råder en overordnet og ubrudt stemning.

Carsten Dahls album sælges i Tiger-butikkerne og koster en femtedel af Keith Jarretts album. Og ganske uden at være discount.

To stjerner

Hvem: Keith Jarrett

Hvad: »Creation«. ECM Records/Jazzcup

 

Fire stjerner

Hvem: Carsten Dahl

Hvad: »Grace«. Tiger Music