Aftenshow med morgenluft

Koncert :DR RadiosymfoniorkestretRussisk dirigent besøgte Tivoli med DR Radiosymfoniorkestret. Det var hyperaktivt, showpræget, fuldstændig overdrevet og hylende skægt. Hvor var teenagerne!?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Han havde et fad vodka stående under sit skrivebord og behøvede bare dreje munden ned til en lille gummislange så kunne han lige suge til sig...

Glazunov var fuld af farver. Det er hans balletmusik også. DR Radiosymfoniorkestret åbnede det traditionelle sommerbesøg i Tivoli med en suite fra »Raymunda«. Et spændende valg.

Men når landsmanden Alexander Lazarev dirigerer, er der gang i den hele tiden. Faktisk minder han lidt om en finkulturens Dario Campeotto på speed. Alene hans erobring af scenen... Han blinker en gang eller tre til damerne, vender sig mod orkestret og bum: Pludselig spiller musikken!

De næste to timer er der gang i ham uafbrudt han kæmper for at holde brillerne på næsen, sender øjne ud over balkonerne og dirigerer endda publikum somme­tider. Symfoniorkestrets hundrede helte får ikke et stille øjeblik. Når man møder sådan et temperament, husker man, at Rusland går helt ned til den italienske hæl.

Det er rigtig sjovt. Og det er rigtig godt. Bare en skam at musikernes bladvendinger var så ufikse. Med den larm kan man ikke så godt klage over sit publikums hoste.

Hvorfor er det sjovt og godt? Fordi musik ikke må blive bogholderi. Kunstnere skal rutte med deres virkemidler ellers kan man lige så godt lukke butikken.

Og dét forstod fredagens solist mindst lige så godt. Simon Trpceski fik alt det spændende frem i Sjostakovitjs tidlige klaverkoncert: Både det russiske og verdens­kunsten, både det finkulturelle og stemningerne af jazz. Rigtig flot flankeret af vor egen Michael Frank Møller på trompet. Tag bare humoren i den melodi, der lyder som »Er du med på jo / er du med på ja / er du med på tra-la-la...« Den gamle traver kommer til allersidst, dér hvor trompeten nærmest spiller om kap med klaveret og fredag gik den om muligt hurtigere, end den plejer.

Blev det aldrig for meget? Jo: I symfonien af Tjajkovskij. Her har selv de dygtigste musikere brug for lidt hjælp af og til. Det er dét, man har dirigenter til. Lazarev glemte det bare i skyndingen.

Men hvor var det dog underholdende.

Redaktionen kan forkorte i indlæg. Din mening kan blive bragt både i avisen og på www.berlingske.dk.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidendes Netredaktion