Afklaret, men lyrisk mat

Udsnit af albumcover
Læs mere
Fold sammen

Det vrimler med referencer til familie, fred, forsoning og Gud på Jonas Breums tredje album, »Endelig fri«. Den danske sangskrivers ti nye sange er baseret på amerikanske dødsfangers sidste ord, og forståeligt nok er fangernes oversatte linjer ofte enkle og direkte, men de overrasker eller rører mig sjældent. Der er dog titelnummeret, hvor fangen udfordrer de efterladtes forhåbning om fred efter henrettelsen. Eller nummeret, hvor fangen føler sig reduceret til et »Ansigt i ruden«.Heldigvis skaber Breum poprockede stemningsbilleder, der opvejer teksternes begrænsninger. De fleste numre er lufttørret americana i et adstadigt tempo - måske for at påpege fangernes ventetid? På »Hold hodet højt« kæmper saloon-klaveret for den svære optimisme, mens »Tag min hånd« dramatiserer fangens skrift med drævende westernguitar og susende spøgelseslyde. »Endelig fri« ender som et afklaret, men lyrisk mat album.

Hvad: Jonas Breum - Endelig fri (Selvudgivet)