1. Arcade Fire - »Reflektor«

Med tre angstredne og rasende smukke udspil har canadierne etableret sig som tidens mest intense og interessante rockband. På det fjerde album, »Reflektor«, er angsten stadig til stede – den sidder dybt i Win Butlers stemmebånd – men med James Murphy som producer har sangene fået en dansepuls og er samtidig inspireret af blandt andet karneval og psykedelia. Vel er albummet langt, men ambitionsniveauet er himmelhøjt og gemmer på flere åbenbaringer end noget andet album i år. /jkc

2. Nick Cave and The Bad Seeds - »Push the Sky Away«

Alderen synes blot at klæde Nick Cave, såvel menneskeligt som kunstnerisk, og med »Push The Sky Away« har han sammen med sine udvalgte håndgangne mænd i The Bad Seeds skabt sit bedste og mest gennemførte album siden udgivelsen af »The Boatman’s Call« fra 1997. Storladent og med skælvende stemme kalder Cave sin flok til sig med et budskab om død og undergang, kærlighed og begær. Absolut følelsesladet og helt igennem mesterligt. /Rix

3. Daft Punk - »Random, Access, Memories«

Den franske houseduo Daft Punk har med »Random Access Memories« skabt en ægte nyklassiker. Uafrystelig i al sin iørefaldende vælde og på en gang stilskabende og tilbageskuende. Dybt nede i gemmerne har de fundet lyden fra 70ernes disco og inkorporeret den elegant i deres eget legende elektroniske univers. Alene den hyldest, som Daft Punk giver en ellers forlængst glemt stjerne som italienske Giorgio Moroder på nummeret »Giorgio by Moroder« er hele albummet værd. /Rix

4. Kanye West - »Yeezus«

Med »Yeezus« understregede Kanye West, hvor enestående han er på tidens hiphopscene. Storhedsvanviddet, vreden og humoren var større end nogensinde, men det var de uhørt brutale og hamrende originale produktioner, der løftede »Yeezus« til et helt nyt niveau. En plade, der ikke lød som noget andet i år. /gaunt

5. The National - »Trouble Will Find Me«

På dette album nummer seks lød de stilfulde newyorkere som et band, der mestrede deres eget udtryk til noget nær perfektion. Forskydningerne var subtile: En anelse mere luft i arrangementerne, lidt blandede taktarter og sågar antydningen af et smil i forsanger Matt Berningers mundvige. Meget høj klasse. /gaunt

6. James Blake - »Overgrown«

Den engelske singer-songwriter og elektroniske musikproducer James Blake fik med det dårende smukke album »Overgrown« sit helt fortjente brede gennembrud i år. Han havde ganske vist gjort opmærksom på sig selv og sit talent med »Limit to Your Love« fra 2011, men nu bragede hittet »Retrograde« igennem på radioen, »Overgrown« modtog Mercury Music Prize, og Blake selv gav en formidabel koncert på Orange Scene på Roskilde. /Rix

7. Sigur Rós - »Kveikur«

Islændingenes signaturer – de himmelstræbende forløb, den klare vokal, det store sug – er fuldt ud til stede, men tilført en ny tyngde i kraft af trommer og kæderaslende percussion. Høres sangene højt rammer de både kroppen og hovedet, hvor en svimlende fornemmelse af lys og mørke blandes i en stor, vild klangpoesi. /jkc

8. Matthew E. White - »Big Inner«

En af årets helt store overraskelser kom fra en upåagtet, langhåret amerikaner med årets blideste stemme og et særdeles veludviklet øre for noget så gammeldags som funky sydstatssoul og gospel. Debutalbummet »Big Inner«s tindrende smukke arrangementer var som en varm krammer til sjælen. /gaunt

9. Rhye - »Woman«

Sammenligningerne med 80ernes Sade ligger lige til højrebenet, men den dansk/canadiske duo Rhye er meget mere end det. Deres debutalbum »Woman« emmer af overskud og kærlighed til popgenren. Danske Robin Hannibal, der ligeledes er den ene halvdel af duoen Quadron, har skabt en velsmurt lyd af iørefaldende og glidende overgange, mens canadiske Milosh’ stemme smyger sig fløjsblødt om denne kærlighederklæring til kvinden. Smukt og lækkert på samme tid. /Rix

10. Austra - »Olympia«

Det vidunderlige ved canadierne er, at de formår at forene kunstnerisk integritet med uafviselig, let tilgængelig popflair. Som i »Home«, der drager lytteren ind i et rugende univers for så at slå over i percussion, fløjte, dansable beats og et refræn, der både er hurtigtvirkende og slidstærkt. /jkc