Årets bedste danske albummer

2013 kavalkade. Berlingskes musikredaktion kårer årets bedste musikudgivelser.

QUADRON Fold sammen
Læs mere

1. Quadron - »Avalanche«

Det er yderst sjældent, at en soulsangerinde uden for USA opnår succes i genrens eget hjemland. Og at hun så ovenikøbet er dansk, gør det blot endnu mere bemærkelsesværdigt. Coco Maja Hastrup Karshøj er en hastigt stigende stjerne internationalt, og sammen med produceren og musikeren Robin Hannibal i Quadron har hun med albummet »Avalanche« skabt en helt enestående god plade, der rækker langt ud over hittet »Hey Love«. Fyldt med kærlighed og overskud – fyldt med moderne elektronisk soul. /Rix

2. Allan Olsen - »Jøwt«

Allan Olsen er fra Vendsyssel, og på »Jøwt« synger han om disse såvel regionale som mentale egne og gør det flere steder på vendelbomål. Det er på én gang uhøjtidelige og rørende fortællinger om nærighed, kærlighed og strengt vejrlig, formidlet i enkle, organiske arrangementer. /jkc

3. Agnes Obel - »Aventine«

Uden at ryste på hånden slog den Berlin-bosatte danske sangerinde og pianist fast, at det stærke debutalbum på ingen måde var en tilfældighed. På »Aventine« holdt hun fast i den melankolske grundtone, men føjede samtidig på subtil vis nye dramatiske nuancer og fremdrift til sine elegante kompositioner. /gaunt

4. Kashmir - »E.A.R.«

Med deres syvende studiealbum »E.A.R« satte Kasmir et midlertidigt stop for brugen af udenlandske producere som Tony Visconti og Andy Wallace og dyre studietimer i New York og rykkede i stedet sammen i bandets SortHus-studie i København og senere på Rubjerg Gods på Fyn for selv at skabe deres mest instinktive album til dato. »E.A.R« er ikke blot rockmusik med meget højt til loftet. Den endte også med at blive en genfødsel for et af de mest betydningsfulde danske rockbands i nyere tid. /Rix

5. De efterladte - »Alvorsord og Etagevask«

Det er Peter H. Olesens recitationer om sprog, poesi, natur og tungsind, der er omdrejningspunktet på »Alvorsord og Etagevask«, men bakket smukt op af multiinstrumentalist Michael Lund, der kun akkurat spiller de blues- vise- og folkfarvede toner, der skal til for at bære melodierne. /jkc

6. Kira - »When We Were Gentle«

På det tredje soloudspil »When We Were Gentle« forløser Kira Skov omsider sit potentiale. Her gives der aldrig efter for impulsen til at blæse et refræn ud eller hugge i guitarstrengene. I stedet en stramt økonomiserende, men alligevel gavmild og bemærkelsesværdig skønhed fra en sanger, der har fundet hjem. /jkc

7. Ponyblod - »Ponyblod«

»Brand new Allan og Tue ude lig’ pludselig’/Rapplade, ja, korrekt antaget«. Sådan lyder det som noget af det første på fællesprojektet Ponyblod, hvor ord- og rytmeministeren Tue Track, bedst kendt fra bandet Malk De Koijn, og rapperen Khal Allan har fundet sammen i en vital blanding af sprog og beats. /jkc

8. Mellemblond - "Lysvågen"

Kristoffer Munck Mortensens Mellemblond – der i en årrække har markeret sig som et af landets bedste dansksprogede rockbands – bevæger sig i en mere poppet retning på et album, der afvæbner med sin melodiøsitet, instrumentale skønhed og lyriske sangforedrag. /jkc

9. Trentemøller - »Lost«

På sit tredje album fortsatte Trentemøller med at forene sit elektroniske udgangspunkt med et mere analogt indierock-udtryk. Og i selskab med en lang række markante gæstevokalister blev grænserne mellem de to verdener endegyldigt opløst i producerens stilfulde mørke. Hans bedste plade til dato. /gaunt

10. Iceage - »You’re nothing«

Endnu et brutalt knytnæveslag fra de unge punklømler, der cementerede deres status som Danmarks mest kompromisløse musikalske eksportvare. I en kuldslået malstrøm af kværnende guitarer og halsbrækkende hardcoretrommer lød forsanger Elias Rønnenfelt, som om han var i slåskamp med både sig selv og verden. /gaunt