60 numre fejrer Helmig

Thomas Helmigs 25-års jubilæum fejres med en ordentlig tur gennem hans imponerede CV.

Thomas Helmig har i sin 25-årige karriere bl.a. opnået at være den mest spillede kunstner på P3 i perioden 1985-2000. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Vandall Ørtvig

Det er 25 år siden, at Thomas Helmig debuterede.

Det fejrer den århusianske sanger nu ved at udgive en opsamling, som opsummerer den populære kunstners karriere.

Opsamlingen får titlen "Past Forward" og indeholder ud over 60 Helmig-numre en koncert-dvd. Hele herligheden udkommer den 1. november.

Imponerede CV

Og mon ikke Helmigs nye udgivelse vil blive en succes. Det plejer det i hvert fald at blive, når sangeren sender noget på gaden. Thomas Helmig har således et imponerende musikalsk cv.

Han har i gennem karrieren solgt flere end en million plader og spillet mere end 1000 koncerter. Thomas Helmig er også den kunstner, der flest gange er blevet hædret ved Danish Music Awards.

Derudover kan han prale af at være den mest spille kunstner på P3 i perioden 1985-2000. Og i det seneste år har han været den mest spillede på P4, oplyser hans pladeselskab i en pressemeddelelse.

/ritzau/