Vi er alle vores forældres børn. Det siger sig selv. Men når det fædrene ophav er selveste Johnny Cash, kan det både være en velsignelse og en forbandelse.
Og Rosanne Cash vil, på godt og ondt, altid være legendens datter. Men hendes karriere som sanger og sangskriver kan nu snildt stå alene. Ikke mindst hendes første album med egne sange i knapt otte år, »The River & The Thread«, hvis eftertænksomme tone efter sigende kom efter arbejdet med at restaurere faderens barndomshjem.
På den led ligger albummet i naturlig forlængelse af den sangskrivning, som Rosanne Cash har gjort sig i siden 1990erne. Country er det ikke, den er blot en af flere farver i arrangementerne, hvor også blues, rock og appalachisk folk vendes ind i lavmælt, diskret arrangeret singer-songwriting.
Syden er ikke bare til stede i musikken, men også de omhyggeligt skrevne strofer. Som i den hornvarme »When The Master Calls The Roll«, der er en knust kærlighedsfortælling, som udspiller sig under borgerkrigen. Eller den lige så stærke, sødmeladede »Etta’s Tune«, som er skrevet i mindet om Marshall Grant, som var medlem af Johnny Cashs band og ven af familien.
Rosanne Cashs stemme klinger her, og på resten af albummet, et sted mellem sfæriske Emmylou Harris og ru Lucinda Williams og synger ikke én tone for meget, ligesom backingbandet spiller økonomisk og afspændt uden at virke hverken uopfindsomt eller uopmærksomt. Ikke mindst i den smittende, mildt rockende »Modern Blue«, der sagtens kunne være et Tom Petty-cover.
Her synger Rosanne Cash også »I went to Barcelona and my mind got changed«. Men topografien på albummet er nu langt fra europæisk: Memphis, Biloxi, Tallahatchie Bridge, Alabama, Tennessee. Og mellem Sydens egenavne løber de fine melodier. Som i den lavmælte »Tell Heaven«, som viser, hvor få instrumenter en sanger og sangskriver behøver omkring sig, når melodien er stærk nok.
»The River & The Thread« er ikke bare vidunderlig americana, men simpelthen vidunderlig musik fra en kunstner, som kender sine virkemidler og derfor aldrig overdriver dem. Resultatet er en smuk, tænksom klangpoesi med et vemodigt stik. Som blot gør lytteoplevelsen endnu dybere.
Hvem: Rosanne Cash.
Hvad: »The River & The Thread«, Blue Note.
