Hanne Boel er sammen med pianisten Carsten Dahl på ekskursion i et neddæmpet og lyrisk univers.

Heller ikke ved denne lejlighed skal der mange takter til, før Hanne Boel fastslår, at hun så umiskendeligt er Hanne Boel. Den mørke og sensitive stemme og den personlige formidling er ikke til at tage fejl af. Det til trods for, at hun genremæssigt har været vidt omkring og vel ikke har udgivet noget, der ligner en regulær jazzplade, siden albummet »Shadow Of Love«, som hun indspillede i Montmartre i 1987.

Anmeldelsen af Boels tidligere plade: Tarvelig Reggae

Så kan man selvfølgelig diskutere, hvad der er en regulær jazzplade. Under alle omstændigheder har Hanne Boel nu været i Oslo hos den navnkundige lydtekniker Jan Erik Kongshaug i det navnkundige Rainbow Studio, hvor hun sammen med pianisten Carsten Dahl har indspillet en række sange, som er hentet fra såvel de store jazzbøger som de store rockbøger - plus det midt imellem. Ja, meget karakteristisk er titelsangen hentet hos den filosofiske, underfundige, eftertænksomme og neddæmpede amerikanske sanger, pianist og sangskriver Randy Newman.

Et neddæmpet univers

Og Hanne Boel og Carsten Dahl befinder sig så absolut i et neddæmpet univers. Men selv om stikket er trukket ud af sange fra rockkunstnere som Tears For Fears, Lyle Lovett, Nick Cave og Steely Dan, mangler de ikke spænding. De er blot blevet forsynet med nogle nye og lyriske dimensioner.

Pianisten Carsten Dahl følger intenst vokalisten, og samtidig overrasker han med originale melodilinjer og akkorder, som både giver musikken fundament og løft.

Læs også: Løkke "snød" Hanne Boel for 30.000 kr

Hans solospil er helt unikt, især i ballader, men dejligt er det da også, når han swinger og nynner i en jazzklassiker som »Sometimes I'm Happy«.

På fire numre er tilføjet en diskret klassisk strygetrio, som underbygger den gode stemning. Men ellers er det Hanne Boel, der giver og fastholder de fine og let melankolske stemninger. Særligt fascinerende i smukke jazzballader som »I Fall In Love Too Easily«, og - helt specielt - »Blame It On My Youth«, som næppe tidligere er formidlet så smukt og så troværdigt.