15. låge: Da mainstreamen blev indie-cool

Hver dag frem til jul peger vi på de 24 sange, der har gjort størst indtryk i det forgangne år. Bag dagens låge gemmer sig en 80'er-inspireret ballade, der siger rigtig meget om popmusik anno 2015.

Den canadiske popsangerinde Carly Rae Jepsen omfavnede som mange andre 80'er-poppen i 2015. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Du er helt og aldeles tilgivet, hvis du synes, at Carly Rae Jespens »All That« lyder som en sukkersød Britney Spears-ballade. For det gør den. En rigtig god en af slagsen. Det, der for mig løfter den over Britney-niveau, er de små detaljer i produktionen. Alt det, der foregår rundt om den canadiske sangerindes indladende vokalperformance.

Det er trommelydens sensuelle støden, det er det velplacerede slap på bassen, den elegante brug af rumklang, antydning af en funky guitar i det ene øre og omfavnelsen af de cheasy 80’er-lyde på keyboardet. Altsammen lagt tilrette med største præcision og elegance.

Produktionen lyder på mange måder som noget, Prince kunne have lavet i sin storhedstid i 80’erne. Og det er da også Devonté Hynes og Ariel Rechtshaid, der har både skrevet sangen sammen med Jepsen og spillet og skruet på knapperne. Begge kommer fra en mere indie-lænende baggrund. Hynes laver under kunstnernavnet Blood Orange queer dansemusik inspireret af slut-80’ernes drag ball-scene i  New York, mens Ariel Rechtshaid har været en af hovedarkitekterne bag genrejsningen af 80’ernes mest udskældte lyde som producer for navne som Haim, Sky Ferreira og Charli XCX.

At netop de to herrer med deres mere kantede baggrund arbejder sammen med en super kommerciel tyggegummi-popsangerinde som Carly Rae Jepsen, er ekstremt symptomatisk for tiden. Grænserne mellem undergrund og mainstream er nemlig på mange måder i opløsning i disse år.

Tendensen var synlig, da Beyoncé valgte at lade den totalt ukendte producer Boots producere halvdelen af sit seneste album. Eller da Kanye West på sit 2013-album »Yeezus« lod den følsomme folksanger Justin Vernon synge side om side med ghetto-rapperen Chief Keef over et abstrakt beat af den venezuelanske producer Arca.

I år så vi blandt andet r&b-undergrundshelten The Weeknd gå pop med en plade lavet sammen med den svenske hitmaskine Max Martin, der har navne som Backstreet Boys, Britney Spears og Taylor Swift på cv’et. Den cool producer Diplo fra Major Lazer lavede et af årets største hits sammen med popdrengen Justin Bieber. Og Miley Cyrus har stort set kun lavet musik med syrehovederne i The Flaming Lips hele året.

Det er svært at blive klog på. Meget af det er helt klart et spørgsmål om positionering og opportunisme. Men når resultaterne taler for sig selv - og det gør de på »All That« - så er det svært ikke at hilse udviklingen velkommen med åbne arme.