»Vi er røøøde, vi er hviiide«: Alletiders danske fodboldslagsange – rangeret fra værst til bedst

Fra svulmende 80er-nostalgi over stivbenet morfarrap til selvhøjtidelig mellemlederrock. Berlingskes musikredaktør Michael Charles Gaunt varmer op til Danmarks deltagelse i EM med et tilbageblik på alletiders danske slutrundesange.

Fodboldlandsholdet indspiller landeplagen »Re-Sepp-Ten« i 1986 inden de tager til VM i Mexico. Fold sammen
Læs mere
Foto: NF/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er igen blevet tid til rød/hvid fællessang. Og et kig ned i de musikhistoriske nationale arkiver viser, at danskerne igennem årene har sunget med på sange af – ja, lad os bare være ærlige – ret svingende kvalitet.

Berlingskes musikredaktør Michael Charles Gaunt rangerer her slutrundesangene fra værst til bedst:

12 »Hvor vi fra« (2004)

Prisen for alletiders mest tilfældige sammensætning af musikere på en slutrundesang går til »Hvor vi fra«.

Her møder dansktopdronningen Birthe Kjær børnerapperne B-Boys og slagtøjsnørderne i Safri Duo, og resultatet er mindst lige så skizofrent, som det lyder.

Et Frankensteins monster af en slutrundesang, der tilmed har tyvstjålet sit omkvæd fra et af periodens største hits, Jokerens christianshavner-signatursang »Havnen«. Gør dig selv en tjeneste at gå en stor bue uden om den her.

11 »Vi vandt i dag« (2012)

Puh, den er tung at komme igennem. Nik & Jays melodramatiske slutrundesang til EM i Polen og Ukraine i 2012 rammer helt forbi målet. Det er lige før, de slet ikke rammer bolden.

Tempoet er langsomt og slæbende, stemningen drivende sentimental, og refrænet alt for langt og diffust til at kunne gøre sig godt på lægterne: »Det stod skrevet i vinden, at vi ville gøre det / Så vi finder en vej gennem mørket / De skal vide, at vi er vindere / For selv når vi falder, falder / Rejser vi os op igen …«

Zzzzz …

10 »All We Need Is Love« (2000)

Den her havde jeg helt glemt. Vi skriver år 2000, Danmark skal til EM i Holland og Belgien, og Det Brune Punktum gør det, de er bedst til.

Tager pis på hele konceptet: »Klatten skal ind mellem stængerne / sikke en dejlig sport / her må du ikke bruge hænderne / så bliver du straffet hårdt« lyder det med et lummert glimt i øjet på refrænet.

Det er da meget sjovt. Desværre finder de aldrig rigtig den gode melodi – her plejer de nu ellers at være ret træfsikre – og sangen blev da heller ikke hjulpet af resultaterne på banen.

Danmark røg i dødens pulje med Tyskland, Portugal og Holland og tabte alle kampe.

9 »Hele Danmark op at stå« (2018)

Slutrundesange bliver aldrig stor kunst, men Thomas Helmig prøver da i det mindste at bringe noget god stil og klasse til entreprisen.

I stedet for at besynge det store nationale »vi«, synger Helmig en hyldest fra nationen til landsholdet. En støtteerklæring til drengene om, at hele nationen står klar som en 12.-mand på tribunerne.

Problemet er bare, at hele nummerets stemning er så tilbagelænet, sommerlig og Helmig-lækker, at det minder mere om en doven dag på stranden end et intenst brag på stadion.

8 »Danmarks Dynamite« (2021)

Alphabeat står bag dette års officielle slutrundesang. En fængende og fornøjelig glam-stomper leveret med Alphabeats umiskendelige gymnasieband-kækhed og med en tekst, der rammer alle de velkendte temaer og referencer. Ikke synderligt originalt, men det virker. Især til sidst når landsholdet stemmer i.

7 »Big Boys in Red & White« (1996)

Danmark rejser til EM i England i en uvant rolle som forsvarende europamestre, og Big Fat Snake hives ind til at fyre op under de slutrundesultne danske roligans.

Sangen skvulper som syv tunge fadøl i maven. Heftig ølånde og sjatter-i-nakken-stemning. Musikalsk befinder vi os sådan cirka midt mellem Status Quo og Shu-Bi-Dua. Røvballe-boogie til folket.

Super bøvet og lugter temmelig meget af Døllefjeldemusse Marked. Til gengæld er refrænet så solidt, at alle på stadion kan synge med i selv en tihestes koger. Og det tæller bestemt også for noget.

6 »Danmarks drenge« (2002)

I 2002 stod Søren Poppe og Sofie Lassen-Kahlke bag slutrundesangen, da Danmark skulle til VM i Japan og Sydkorea. Og det lyder da også meget præcist som en blanding mellem en velfriseret grandprixsang og en mellemgod Regner Grasten-film.

Det er umuligt at forestille sig plæneklipperen Stig Tøfting og slagterhunden Thomas Gravesen brøle med på poetiske linjer som »dagens ret i østens land / er Sussi og Leo med kogte ris«. i omklædningsrummet. Men jeg kan tage fejl. Omkvædet er umuligt at få ud af hovedet igen.

5 »The Danish Way To Rock« (2010)

Efter to slutrunder uden dansk deltagelse havde det danske landshold for alvor noget at bevise ved VM i Sydafrika.

DBU ringede til landets største rockband, Nephew, for at få et brag af en slutrundesang, og ingen har nogensinde taget opgaven så seriøst som Simon Kvamm og co. Sangen er klassisk Nephew i gruppens imperialistiske fase – Rammstein-riffs, elektronik og alt for meget Simon Kvamm.

Og så med alletiders måske mest charmeforladte landshold som det alvorstunge mandskor. I musikvideoen ligner de en gruppe mellemledere, der lige har fået at vide, at det er vegetardag i kantinen. Omkvædet sidder dog lige i skabet.

4 »Vi vil ha’ sejren i land« (1998)

12 år efter dynamitdrengenes eventyr i Mexico har Danmark endelig kvalificeret sig til VM igen. Michael Laudrup er tilbage på banen i Frankrig. Det samme er Dodo bag mikrofonen. Og så sker der gode ting.

Danmark lammetæver Nigeria i ottendedelsfinalen og ryger ud efter at have spillet lige op mod verdensmestrene fra Brasilien i kvartfinalen. Fodboldfeberen raser og får sit perfekte opturssoundtrack med »Vi vil have sejren i land«, hvor Dodo og landsholdet fyrer op under massiv stadionfællessang over euforisk armene-i-vejret-90er-dance.

3 »Rap Nu – We Are Danish Dynamite« (1984)

I 1984 fik Jarl Friis Mikkelsen, Henrik Bødtcher og producer Michael Bruun en fiks idé: Kunne det ikke være mega kodylt, hvis den gamle fodboldkommentator Gunnar Nu Hansen rappede over en funky hiphop-slagsang til det danske EM-hold anno 1984? Gunnar Nu sagde ja, og resultatet blev selvfølgelig kodylt kitschet. Men også temmelig fedt på sin egen tidslommeagtige måde.

En sjov krølle på historien er, at det unge danske hiphopmiljø hadede Gunnar Nu Hansens stivbenede morfarrap. Sangen var efter sigende skyld i, at ingen fra miljøet gad røre dansksproget rap med en ildtang flere år efter. Lige indtil en fyr ved navn MC Einar samlede mikrofonen op. Men det er en anden historie.

2 »En for alle« (1988)

Lad os bare være ærlige: »En for alle« lægger sig så tæt op ad »Re-Sepp-Ten«, at man ofte kan blive i tvivl, om det er den ene eller anden sang, man hører.

Samme stakåndede 80er-produktion og guitar-lir, Frank Arnesen på lead-vokal, Olsen-banden på kor og en stor kvindelig popstemme – denne gang Ulla Cold fra Rocazino – til at løfte hele baduljen.

Det burde ikke virke, men det gør det sgu. Det samme kan man desværre ikke sige om Olsen-banden, der skuffede stort ved EM i Vesttyskland.

Bedste detalje? Den måde refrænets rytmiske kadence mimer en elegant Michael Laudrup-dribling: »En. En for alle. Alle for en. I røg og damp for Danmark«.

1 »Re-Sepp-Ten« (1986)

»Re-Sepp-Ten« er og bliver den ultimative danske slutrundesang. 80ernes danske dynamitdrenge tog nationen med storm ved VM i Mexico.

»Re-Sepp-Ten« var det perfekte soundtrack til den rød-hvide fodboldoptur og blev med sin topmoderne 80er-produktion og sit bombesikre omkvæd en landeplage uden lige.

Fodbold-gavflaben Frank Arnesen negler første vers, men sangen når helt nye euforiske højder, når Maria »Dodo« Gad brager igennem med de legendariske linjer »Moder Danmark elsker alle / danske drenge, der kan knalde / bolden ud til verdens skue«. Som en episk dansk Moder Danmark-sirene skrålende i vilden sky fra Himmelbjergets top.

En sang hele nationen kan synge med på. Store som små. Og den sang alle de andre for evigt vil blive målt op mod.