TV-2 samlede generationerne til energisk popfest
Verdens kedeligste orkester var et af torsdagens højdepunkter med en ekstremt velspillet koncert, der med besøg fra Marvelous Mosell og Tue Track både pegede tilbage og frem i musikhistorien.

Verdens kedeligste orkester var et af torsdagens højdepunkter med en ekstremt velspillet koncert, der med besøg fra Marvelous Mosell og Tue Track både pegede tilbage og frem i musikhistorien.

Smukfest bliver ofte kritiseret for at satse på »sikre« navne, der havde deres storhedstid i 80erne og 90erne som f.eks. Nena, Gnags og Dodo & The Dodos. Den kritik rammer dog lidt forbi, fordi festivalen også præsenterer navne fra næste generation på de mindre scener som f.eks. Karl William, Kesi og Jada.
Men der er også de navne, som har spillet på festivalen siden 80erne, men stadig har deres berettigelse – og faktisk virker, som om de kun bliver bedre og mere velspillende med årene. TV-2 spillede første gang i bøgeskoven i 1981 og var også en del af festivalens 40-års jubilæumskoncert onsdag.