Taylor Swift er lige nu ubetinget verdens største popstjerne, og hun er den eneste kunstner, hvis gennembrud kom efter årtusindskiftet, som er blandt de 15 bedst sælgende nogensinde.

Alligevel er hun ifølge musikmagasinet Billboard ikke det 21. århundredes foreløbigt største popstjerne. 

Det 21. århundredes største popstjerne er nemlig Beyoncé, der fik sit gennembrud som en del af gruppen Destiny’s Child, der havde sit første nummer ét hit på Billboards singlehitliste Hot 100 med »Bill, Bills, Bills« i 1999. 

Kort efter, i marts 2000, lå Destiny’s Child igen nummer et på Hot 100, og i 2024 har Beyoncé nu som solokunstner netop ligget nummer et igen med sangen »Texas Hold ’Em«. 

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på youtube

Altså har hun både begyndt og sluttet den første fjerdedel af dette århundrede med at være på toppen af hitlisten. 

Billboard er magasinet bag de amerikanske hitlister, der betragtes som værende de definitive, men dets redaktion skriver, at det ikke kun har taget hensyn til pladesalget i deres vurdering. 

Redaktionen mener i stedet, at Beyoncé er de første 25 år af det 21. århundredes største stjerne på grund af måden, hun har »domineret, eleveret og transformeret« popmusikken og popkulturen i perioden.

»Få kunstnere i denne periode kan matche hende i nogen af de mest afgørende hovedkategorier for popstjerner – kommerciel succes, sceneoptræden, kritisk anerkendelse og priser, brancheindflydelse, ikoniske kulturelle øjeblikke – og absolut ingen kan matche hende i dem alle. Selv Taylor Swift, den eneste kunstner, der virkelig har udfordret Beyoncé på førstepladsen på denne rangliste – og som har et klart statistisk forspring i forhold til Bey i mange nøglekategorier – har simpelthen ikke været på banen længe nok til at kunne matche omfanget af hendes dominans gennem et kvart århundrede,« skriver Billboard.

Herunder kan du til gengæld se alle de 25 kunstnere, der er dette århundredes største. 

Top 25

  1. Beyoncé

  2. Taylor Swift

  3. Rihanna

  4. Drake

  5. Lady Gaga

  6. Britney Spears

  7. Kanye West

  8. Justin Bieber

  9. Ariana Grande

  10. Adele

  11. Usher

  12. Eminem

  13. Nicki Minaj

  14. Justin Timberlake

  15. Miley Cyrus

  16. Jay-Z

  17. Shakira

  18. The Weeknd

  19. BTS

  20. Bruno Mars

  21. Lil Wayne

  22. One Direction

  23. Bad Bunny

  24. Ed Sheeran

  25. Katy Perry

Vi slutter med Beyoncés måske største hit – afhængigt af målemetoden – »Crazy in Love« fra 2003. Nummeret er fra hendes første soloalbum, »Dangerously in Love«. 

»Crazy in Love« har også Jay-Z med som gæsteoptræder. Parret blev gift fem år senere. 

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på youtube

Få »God smag« direkte i din indbakke

Gastronomiredaktør Søren Jacobsen Damm forsyner dig hver fredag med en velsmagende opskrift, nyt om den gastronomiske scene og et par anbefalinger.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.