Roserne drysser ned over Beyoncé: »Har pisset en hel genre af – og thank God for det«

Beyoncés længe ventede countryalbum, »Cowboy Carter«, tager ikke bare pusten ud af anmelderne. Med speederen i bund generobrer hun også en hel genre, der ellers ikke byder en kvinde som hende velkommen.

Den Texas-fødte sanger har selv på sin Instagram-profil inden albummets udgivelse sagt, at det ikke er et countryalbum, men et »Beyonce-album«. Alligevel står det klart, at hun kan komme til at revolutionere fremtidens country, Andrew Harnik/AP/Ritzau Scanpix

Det er politisk. 

Det er visionært. 

Det er Beyoncé. 

Sidste uge landede Beyoncés længe ventede countryalbum, »Cowboy Carter«.

På 27 sange spredt ud over 80 minutter har sangerinden formået at vælte anmeldere verden over omkuld.

Countryalbummet får blandt andet fire ud af fem stjerner i The Guardian og fuld plade – fem ud af fem – i The Independent.

»Det er en plade, der kaster en lasso om halsen på countrymusikken og rider den ud i ørkenen til en god omgang luft,« skriver musikkritiker på The Independent Helen Brown.

BBCs anmelder skriver, at Beyoncés med sit nye album viser sin »tilpasningsevne og beherskelse af alle genrer«.

I Danmark er der også blevet sendt klapsalver mod den 42-årige sangerinde.

»Det er hele popmusikhistorien, Beyoncé river op med rode på et visionært, politisk og samtidig personligt mesterværk af et album,« lyder Simon Lunds rosende ord i Politiken, hvor han giver albummet seks hjerter.

»»Cowboy Carter«: Beyoncés nye album har pisset en hel genre af – og thank God for det,« lyder overskriften i kulturmediet Soundvenue, der sender fem stjerner mod Beyoncé.

Inden albummet overhovedet blev udsendt, skabte det overskrifter over hele verden. Selv kalder sangerinden albummet et »Beyoncé-album« – ikke et countryalbum. 

Men Beyoncé bevæger sig ind på et territorium, der i årtier har været domineret af den hvide højrefløj. 

Og nu sparker hun døren ind for, hvordan fremtidens countryscene kan se ud.

Beyonce modtog Innovator Award-prisen for »Cowboy Carter« ved iHeartRadio Music Awards i Los Angeles. Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Racistiske undertoner

Når der sendes rosende ord og mange hjerter afsted mod superstjernen, er der ikke blot tale om en cadeau til musikken. 

Countrymusik har i USA længe været forbundet med det republikanske parti og patriotisme. Det er fortællinger om den hvide mands kultur og kristne tro og hverdag i arbejderklassen.

I de senere år har MAGA-kunstnere (Make America Great Again-kunstnere) som Jason Aldean og Morgan Wallen haft stor kommerciel succes, selvom de er blevet beskyldt for at have racistiske undertoner i deres sange.

Sorte kunstnere var ellers grundlaget for countrymusikken, men industrien har været berømt for sin ugæstfrihed over for sorte, kvindelige kunstnere.

Det er svært for outsidere at komme ind i butikken.

Så da den Texas-fødte sanger udgav singlerne »Texas Hold 'Em« og »16 Carriages« i februar, nægtede den amerikanske countryradiokanal KKYC at spille sangene med den begrundelse, at Beyoncé ikke var country.

Hurtigt fik radiokanalen Beyoncés fans vrede at føle, da den blev bestormet af klager. Til sidst endte kanalen med at bøje nakken og sendte sangene i rotation. 

Derefter ramte Beyoncé førstepladsen på Billboards country-hitliste som den første sorte kvinde i historien. Og i fredags meldte Spotify, at albummet »Cowboy Carter« indtil videre er det mest streamede album på Spotify på én dag i 2024.

Fem års arbejde med albummet

Det har længe været svært for progressive countryartister at slå igennem. Men nu skubber Beyoncé til grænserne for, hvem der kan få lov til at få en bid af cowboylagkagen.

Beyoncé forsøgte sig faktisk allerede i 2016 med countrygenren, da hun optrådte til Country Music Awards med nummeret »Daddy Lessons« sammen med kvindetrioen The Chicks. 

Deres optræden blev mødt med stærk kritik fra flere konservative countryfans, og deres optræden blev senere fjernet fra CMAs officielle YouTube-kanal. 

Oplevelsen fortalte superstjernen om, da hun offentliggjorde coveret til albummet »Cowboy Carter«.

»Dette album har været over fem år undervejs. Det blev født ud af en oplevelse, jeg havde år tilbage, hvor jeg ikke følte mig velkommen … og det var meget tydeligt, at jeg ikke var det«, skrev Beyoncé i et Instagram opslag:

»Men på grund af den oplevelse dykkede jeg dybere ned i countrymusikkens historie og studerede vores rige musikalske arv.«

Albummet har fået massiv mediebevågenhed, men har skabt en endnu større debat om, hvem der overhovedet har lov – eller rettere mangel på samme – til at synge i den traditionsbunde genre

Meget tyder på, at Beyoncé nu kan blive bannerfører for en progressiv forandring.

Som musikkritikeren Jon Pareles skrev i The New York Times

»På et tidspunkt, hvor countrymusik bliver tvunget til at anerkende sine sorte rødder, bruger Beyoncé sin magt til at tvinge døre op.«