Ny dokumentar nuancerer billedet af den kontroversielle rapper Branco. Spørgsmålet er, om han har fået for frit spil til at forme fortællingen?

AOK
Musik

»Branco – en ny begyndelse« giver et sjældent indblik i mennesket bag den hårde facade. Han måtte dog godt have fået mere modspil fra TV 2 Zulus tilrettelæggere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er TV 2 Zulus dokumentarserie »Branco – en ny begyndelse« i virkeligheden en reklamefilm for den kontroversielle rapstjerne Branco? Ja, det er den nok.

Rapperen, der for blot fire år siden sad på passagersædet i en bil gennemhullet af 14 skud og i dag har over 700 millioner afspilninger på Spotify, udtalte for nylig til Soundvenue, at han var blevet tilbudt ti millioner kroner af en mediekoncern på Netflix-niveau for retten til at fortælle hans historie.

Han valgte at sige nej, fordi han gerne ville have indflydelse på, hvordan historien skulle fortælles. I stedet valgte han så at gå med TV 2 Zulu. Formentlig fordi han her har haft langt mere kontrol over slutproduktet.

Derfor er man også nødt til at se den nye Branco-dokumentarserie med visse forbehold.

Ikke desto mindre giver seriens to første afsnit et ganske underholdende og unikt indblik i et af tidens største danske musiknavne. Branco har ikke givet mange interview, siden han brød igennem tilbage i 2015 som den ene halvdel af den maskerede gaderapduo MellemFingaMuzik.

Udover musikken har offentlighedens billede af ham især været præget af hans egen bling-forherligende selviscenesættelse på sociale medier samt mediers historier om skudepisoder og skatteunddragelse. Indtrykket af en gangsterforherligende gaderapstjerne med lyssky forbindelser til den kriminelle underverden har ligget lige for.

Serien bringer seerne også tættere på mennesket Branco, når han viser rundt i boligblokken i Albertslund, hvor han er vokset op. Her er det den mere åbenhjertige familiefar Branco, man møder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr/Branco – en ny begyndelse.

Dette image både adresseres og kultiveres på forskellig vis i serien. Vi møder det helt direkte i et tilbagevendende interviewsetup iscenesat som en blanding af et politiforhør og en audiens hos en gangsterboss. Branco er i fuld mundering med dyrt mærketøj og solbriller, mens en journalist stiller ham mere nærgående og kritiske spørgsmål.

»Skal man være bange for dig?« lyder det allerførste spørgsmål.

Brancos svar lyder næsten som taget ud af en gangsterfilm:

»Du går heller ikke ud og aer en bjørn i naturen, vel? Bare pas dig selv, og så passer jeg mig selv.«

Underforstået: Ja, selvfølgelig er jeg farlig, men kun hvis du dummer dig og overskrider mine grænser.

Opvækst i et »åbent fængsel«

Billedet er dog mere nuanceret end som så, og serien bringer os også tættere på mennesket Branco, når han viser rundt i boligblokken i Albertslund, hvor han er vokset op.

Her er det den mere åbenhjertige familiefar Branco, vi møder. Ham der går rundt med sin datter i hånden og fortæller, hvordan det har formet ham at vokse op et sted, hvor samfundet ikke regner dig for noget, og du kun får det, du selv er i stand til at rage til dig. Eller »forhandler« dig til, som han selv udtrykker det.

Det er nogle stærke og velvalgte billeder, der råt for usødet indkapsler livet og kulturen i et underdanmark, som mange snakker om, men få har oplevet på egen krop.

Boligblokken beskriver han som noget, der »ligner et åbent fængsel«. Alle har været puttet ind i de her små kasser, siden de var små. Og når det lykkes en krabbe at kravle op, bliver den omgående trukket ned af de andre krabber.

»Vores opgave er at komme ud af den spand, før vi kan tage nogle andre med os,« som han siger.

Branco har ikke givet mange interview, siden han brød igennem tilbage i 2015 som den ene halvdel af den maskerede gaderapduo MellemFingaMuzik. Udover musikken har offentlighedens billede af ham mest været præget af hans egen blingforherligende selviscenesættelse på sociale medier og mediers historier om skudepisoder og skatteunddragelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr/Branco – en ny begyndelse.

Som børn fandt de deres forbilleder i de store amerikanske gangsterfilm. Der var ikke andre at kigge mod. Allerede i anden klasse blev han sendt hjem fra skole for at have stjålet falske designertasker og forsøgt at sælge dem billigt nede i det lokale center.

Hans mission har – fra han var helt lille – altid været penge.

»Det var det, der drev værket. Jeg havde tjent en million kroner som 18-årig bare herude i området,« lyder det nøgternt undervejs.

Slipper for let

Den ambition har ikke ændret sig. I dag laver han bare penge på musikken i stedet for kriminalitet. Med musikken som løftestang er Branco kravlet op fra spanden og kan nu tage nogle andre med sig. Han kan give sine tre børn det, han ikke selv kunne få som barn.

Succesen har gjort ham til det forbillede, han ikke selv havde. Og som han siger et sted:

»Ved at fortælle vores historie, behøver andre måske ikke begå samme fejltagelser som os.«

Som sådan er der tale om en overvejende opbyggelig og positiv fortælling. Der føjes nye nuancer til ikke bare fortællingen om Branco, men også til historien om en del af Danmark, der sjældent får en stemme.

Det ville dog klæde serien at gå lidt mere til Brancos selvfremstilling og kriminelle fortid i de kommende afsnit. Indtil videre slipper han for let med nogle afvigende og semikryptiske svar på de mere nærgående spørgsmål.

Dette er desværre nok ønsketænkning.

»Branco – en ny begyndelse«, afsnit 1+2. Kan streames på TV 2 Play.