Nik & Jay vandt alle hjerter på Smukfest
Popduoen cementerede deres position som et af landets bedste livenavne med en veloplagt og hitspækkket koncert fredag nat. Når de to popdrenge fra Værløse er bedst, er der ingen, der kan røre Nik & Jay.

Der var fuldstændig pakket foran Bøgescenen fredag aften, da Nik & Jay spillede på Smukfest’ største scene. Omkring 50.000 mennesker var kommet for at opleve popduoens blanding af hårdtpumpede hit og letforståelige rim til fredagens største fest.
For selv om både Robbie Williams, rapperen Stormzy og Lukas Graham var blandt festivalens hovednavne, var den danske popduo for mange fredagens højdepunkt.