Første gang, jeg hørte Nik & Jay, troede jeg, at det var en joke. Det må have været engang tilbage i de tidlige 00ere, dengang jeg gik i gymnasiet og rigtig godt kunne lide Kashmir. Pludselig var de alle vegne. Med deres smarte attituder, oversize-hiphop-kluns, bandana-tørklæder, klub-klar poplyd og tekster om ’pagne og piger, der ryster røv.

Hvilken planet var de lige beamet ind fra? Fattede de ikke, hvor latterlige de var? Det måtte være en joke.