Mesterlig dødspop fra The Weeknd – og fire andre album, du skal høre lige nu

AOK
Musik
Guide

Berlingskes musikredaktør guider dig til de bedste album lige nu.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rygterne om albummets død er stærkt overdrevne. Selvom der bliver zappet som aldrig før, har streamingtjenester ikke taget livet af det gode albumformat. Singler er snacks, albummet den fulde menu. Det er her, musikerne viser formatet og folder deres kunstneriske visioner fuldt ud.

Berlingskes musikredaktør lytter til al den nye musik og guider her til fem stærke album, der skiller sig ud i strømmen af nyt.

1

The Weeknd: »Dawn FM«

Konceptalbums er ikke ligefrem hverdagskost i popmusikkens allerøverste sfærer. Ikke desto mindre er canadiske The Weeknds nye album netop det. Og heldigvis et ualmindelig vellykket et af slagsen. Albummet fungerer som en slags radiostation, der transmitterer fra overgangen mellem liv og død. Komplet med corny 80er-jingler og med ingen ringere end skuespilleren Jim Carrey som en slags overjordisk radiovært med klinisk smooth stemmeføring.

Selve musikken på »Dawn FM« er decideret blændende og er The Weeknds mest åbenlyse omfavnelse af popmusikken hidtil. Flere steder lyder det som et rendyrket take på at lave The Weeknd-versionen af Michael Jacksons »Thriller«. Uden på nogen måde at være tom pastiche.

The Weeknd har gennem karrieren haft en tendens til tomgang og alt for megen cirklen rundt om det samme gamle glasbord med kokain og nedtursfølelser. Det har været klaustrofobisk. Her er musikken endelig så udadvendt og medrivende, at det er en ren nydelse at være fanget i skærsilden med ham.

Det ligner kort sagt en moderne popklassiker.

Lyt til albummet her:

2

The Minds Of 99: »Infinity Action«

»Infinity Action« er lyden af et band på toppen af deres karriere, der stadig formår at flekse musklerne, slå sig i tøjret og føje nye nuancer til udtrykket. Uden at gå på kompromis med alt det, der vel efterhånden har gjort dem til et af alle tiders største danske bands.

Det handler om at prøve at omfavne livets kaos og søge det uventede. Fordi det har sin egen energi og poesi. Og det efterlever Minds så ved at lave et album, der stritter på den bedst tænkelige måde. Udover at der pludselig dukker et Michael Strunge-digt op, og to af sangene er sunget på formfuldendt engelsk, så har de tilladt sig selv at følge deres indskydelser og skeje ud i alle mulige retninger. Som en række musikalske snapshots fra en kaotisk og usikker tid.

Sangene rækker ud til os som lyttere. De vil os noget. Det er Minds’ helt særlige gave, og den er i den grad stadig intakt på »Infinity Action«.

Lyt til albummet her:

3

Adele: »30«

Adele har tidligere joket med, at hun er allerbedst, når hun lider af en knust hjerte. Og der er noget om snakken. For et par år siden valgte blev hun skilt og alenemor, og det kastede hende efter alt at dømme ud i en kæmpe krise, som hun på fremragende vis synger sig ind og ud på sit nye album »30«.

For en popstjerne af hendes rang er det et overrumplende personligt og sjæleudkrængende take på det klassiske skilsmissealbum. Og musikalsk er det i store træk langt mere interessant og kompromisløst end noget andet, vi har hørt fra hende tidligere. Sangene er stadig super iørefaldende, men de lefler på ingen måde for hverken laveste fællesnævner eller konformitet.

Albummet er udover den faste samarbejdspartner Greg Kurstin blevet til med hjælp fra London-produceren Inflo, der til daglig står bag det gådefulde projekt Sault. Et yderst spændende og overraskende match, der også lyder som om, at det har påvirket Kurstins produktioner på pladen, der under Adeles helt uovertrufne stemme leger med psykedelisk soul, filmiske strygere og dyb gospel.

Adele har aldrig lydt bedre. Og det siger ikke så lidt. »30« er et foreløbigt hovedværk i hendes karriere.

Læs hele anmeldelsen her.

Lyt til albummet her:

4

Damon Albarn

Damon Albarn har ikke travlt på sit første soloalbum i syv år. Lyden af hav, vejrbidte strygere, tøffende trommemaskiner og tøvende klavertoner giver fornemmelsen af sange, der langsomt kommer til syne som spøgelsesskibe i en tågedis. Med den vemodigt croonende Albarn som skibets ludende kaptajn, tynget af tab, men ikke helt tabt for håb. Han er stadig på udkig efter skønheden derude.

Hvor »Everyday Robots« fra 2014 var fuld af gode sange med opfindsomme arrangementer, så føles »The Nearer The Fountain, More Pure The Stream Flows« mere som at sætte en billedskøn film på. Æstetikken er virkelig gennemført, og langt hen ad vejen lykkes det Damon Albarn at blande sine kort på en række nye og interessante måder. Jeg spejder dog forgæves efter de helt uomgængelige sange.

Men som soundtrack til din novemberblues er den helt perfekt.

Læs hele anmeldelsen her.

Lyt til albummet her:

5

Bremer/McCoy: »Natten«

Jeg har skrevet det før, og jeg gør det igen: Den bedste gave, du kan give dig selv, eller en du holder af, er Bremer/McCoy. Den instrumentale danske tangent/bas-duo laver ganske enkelt noget af det rareste musik, jeg kender. Sæt det på, og rummet, du befinder dig i, bliver omgående et bedre sted at være.

»Natten« er gruppens femte album, og det er egentlig ikke, fordi der er sket de store revolutioner i udtrykket. Den rolige melodiføring og zen-agtige puls er stadig udgangspunktet, men samtidig udvides der smagfuldt med kosmiske synthflader ikke helt ulig den beslægtede tyske pianist Nils Frahm.

Natten kan være et farligt sted, men Bremer/McCoys »Natten« er et drømmende rum, hvor man i ro og mag kan falde i meditative staver over stjernehimlens uendelige kosmos.

Lyt til albummet her: